Felix i overstørrelse - gensyn med en gammel ven

Af Anonym (ikke efterprøvet)
09.05.17
Jan Lööfs figur Felix vender tilbage i ny børnebog. Nu er han bare blevet meget stor - i hvert fald i forhold til de omgivelser, han færdes i.

Hjemme hos os var alle Jan Lööfs bøger elskede da vore børn var små...og det er efterhånden en del år siden. Felix var dengang en tegneseriefigur, som kom ud for mange spændende eventyr. Nu dukker han op i en billedbog, hvor han er meget større end sine omgivelser. Han færdes i et landskab, der er lidt lilliputagtigt, og bogen er fuld af referencer til tidligere bøger og figurer fra Lööfs hånd. Det er ren svir at læse den og kigge på dens billeder. Jeg bliver nødt til at vise den til mine voksne børn, og introducere min børnebørn til Felix - og hans "brødre".

Lööf er - også i dag - en utroligt sjov og hyggelig og dygtig tegner, og det er en kæmpe fornøjelse at gense Felix.  Vi har stadig enkelte af Lööfs gamle bøger på hylderne, og hvis du bliver fanget af den store Felix og hans oplevelser, kan du jo gå videre med dem. 

Jeg har i hvert fald nydt gensynet, og kan jo håbe på, at der kommer flere fra samme hånd. 

Materialer
Jan Lööf: Da Felix blev stor
Reservér
  • Billedbog

Da Felix blev stor

Af Jan Lööf (2017)
Læs mere