Fars dag

5. juni er det Fars dag – en særligt dejlig dag til at vise din far, hvor meget han betyder for dig!

Fars dag
Fars dag er en fantastisk dag, især hvis du spørger din far, ja, så er det nok årets vigtigste mærkedag! Traditionen med at fejre sin far en hel dag om året, går tilbage til starten af 1900-tallet, og mærkedagen tager sin oprindelse udenfor Danmark.

Historien bag fars dag
Den første ”Fars dag” fandt sted den 19.juni 1910 i Spokane i Washington, USA. Det var en kvinde,
Mrs. Sonora Louise Dodd, som tog initiativet. Med udgangspunkt i hendes egen fars liv, som tidligt blev alene med 6 børn, og inspiration fra ”Mors dag”, ville hun skabe en begivenhed, som hyldede hendes egen fars og fædres indsats generelt.

Fars dag i Danmark
Sverige tog som de første i Norden traditionen til sig i 1931, og et par år efter, i 1935, fulgte Danmark efter.

I Danmark bliver Fars dag hvert år fejret den 5. juni, som også er grundlovsdag, det nærmeste man kommer en dansk nationaldag. I perioden 1947-1056 havde en komite af nordiske købmænd dog besluttet at henlægge dagen til den anden søndag i november, men i Danmark slog den nye dato aldrig rigtig an, og derfor blev den flyttet tilbage til 5. juni igen. Tidspunktet for Fars dag varierer fra land til land; i USA fejres Fars dag stadig den tredje søndag i juni, mens den i de øvrige nordiske lande; Norge, Sverige, Island og Finland fortsat fejres den anden søndag i november.

Så skab en smuk dag for din far. Lav morgenmad på sengen, planlæg en hyggelig aktivitet, eller tag en tur sammen på biblioteket, og lån en masse gode bøger, ja, muligheder er der nok af. Din far vil elske dig for det!

Materialer