Et par mystiske fodboldstøvler

Hvor langt vil du gå for at blive den bedste?

Mathias spiller fodbold for FC Genløse, men ikke alt er fryd og gammen på det lille hold. De er med i en turnering, men taber den første kamp til et dårligere hold, da Mathias ikke spiller godt nok sammen med holdkammeraterne. Han bliver hurtigt uvenner med den anden angriber, Simon, og de beskylder hinanden for at være for selviske. De bliver faktisk så meget uvenner, at Simon gemmer Mathias fodboldstøvler lige før en vigtig kamp. Desperat finder Mathias et par gamle støvler i glemmekassen, og med dem på spiller han lige pludselig bedre end nogensinde før! Men snart begynder der at ske uhyggelige og uforklarlige ting…..kan det have noget at gøre med de mystiske fodboldstøvler? Og hvor kommer de fra?

FC Genfærd er fed blanding af foldboldbog og gyserhistorie, som er spændende til allersidste side. Den er oplagt til børn i alderen 10-13 år, som interesserer sig for fodbold, venskab og en smule gys.

Foto: Gyldendal
22.10.18