Et glimt af Hogwarts på Hillerød Bibliotek

Nu kan du få et magisk besøg i Børnebiblioteket, når vi udstiller Johannesskolens fantastiske Harry Potter-kreationer.

5.b fra Johannesskolen har arbejdet med hele den visuelle side af J. K. Rowlings magiske univers.

Her har de ladet sig inspirere af illustrationer, designs, figurer og rekvisitter fra bøgerne og designsbøger fra filmatiseringerne – og selv skabt deres egne produkter.

Kan du finde og genkende tryllestavene, det gyldne lyn, et særligt perronnummer, Hedwig, en vagtnisse fra Gringotts, en mandrake, Den Monstrøse Monsterbog eller mange af de andre ting? 

Udstillingen kan ses frem til 20. september. 

Hvis du eller dine børn samtidig er ivirge spillere af Wizards Unite, kan du runde udstillingen af med et besøg på biblioeteks fort og dyste i troldmansudfordringer, og tanke besværgelsesenergi i bibliotekets tre kroer.

Mischief managed! 

Foto: Hillerød Bibliotekerne
Foto: Hillerød Bibliotekerne
23.08.19