En gammel helt i nye klæder

Der er godt nyt for alle som elsker et godt eventyr.

En vaskeægte klassiker bliver i disse tider genudgivet i nye lækre udgaver. Det er de herlige historier om Gammelpot, der er kommet under kærlig behandling hos forlaget Cobolt. I serien følger vi den ældre vandringsmand, Gammelpot, der kommer ud på mange spændende og underholdende eventyr, hvor han møder både mennesker, dyr og overnaturlige væsener. Med sig har han sin magiske vadsæk, der altid indeholder lige netop det, som Gammelpot har brug for.

Indtil videre er der kommet 6 bind, og hele serien består af 23 historier. Illustrationerne er afsindigt smukke, og spækket med mange farver og detaljer. Den er lavet af de to hollændere Thom Roep og Piet Wijn, og udkom første gang i 1977. Serien kan varmt anbefales til alle som elsker en god historie med flotte tegninger.   

Side fra Gammelpot
Foto: Forlaget Cobolt
16.05.18