Den svære kærlighed

17.02.17
De første skridt ind i forelskelsens kringlede labyrint kan være svære at tage. Hvad skal jeg sige? Hvad skal jeg gøre? Og hvem ved overhovedet hvad han/hun tænker?

Den smukt illustrerede graphic novel Hjertestorm/Stormhjerte kommer med et bud.

Viola og Storm er forelskede, men det er så svært at få det sagt når følelserne bobler, klassekamaraterne kommer med stikpiller og mor og far er fuld af gode råd. 

I Hjertestorm/Stormhjerte får du historien om Viola og Storms første forelskelse og hjertsorg to gange; læser du fra den ene ende, får du Violas side af historien, og fra den anden ende oplever du Storms side. Ret genialt, synes denne bibliotekar, der var fuldstændigt revet med af  fortælleformen, der på ganske særlig vis giver et bud på hvilke følelser der buldrer rundt i en 14-årig - dreng eller pige. Bare den var skrevet da jeg var 13-14 år! 

Hjertestorm/Stormhjerte er en selvstændig fortsættelse til Psst!, hvor vi første gang møder Viola, dengang 12 år, der funderer over stort og småt i livet. Også en rigtig fin graphic novel om overgangen fra barn til teenager.

Materialer