unicef2_kreditunicefbindra

Danmarks Indsamling 2018

Hjælp børn uden hjem

Danmarks Indsamling er hele Danmarks indsamling. En gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå nogle af FNs verdensmål.

Der er 17 mål, som alle bidrager til en bæredygtig udvikling af verden og som regeringer, virksomheder, interesseorganisationer og private personer hjælper med at nå. Danmarks Indsamling arbejder inden for mål 1-4 og 6. Alle verdensmålene kan du finde her.

De gode gerninger
Årets kampagne for de gode gerninger skydes i gang den 8. januar 2018

Igen i år opfordrer vi børn i hele landet til at gøre gode gerninger og udfylde et Godhedsbevis, for på den måde at bakke op om Danmarks Indsamling. Beviset kan downloades på dr.dk/godgerning fra mandag 8/1. Men i år skal man hente mere det!

Tidligere har Ole Kirk’s Fond givet en donation for hver gode gerning, men i år er det op til os selv at veksle ungernes indsats til en støtte. Derfor kan man, når man har gjort noget godt, også hente en landeplage-licens, der med et glimt i øjet giver børnene lov at plage voksne om donationer til Danmarks Indsamling.

Herudover vil det samlede antal gode gerninger også indgå aktivt i årets tv-show, hvor vi landeplager hele Danmark til at bakke op om ungernes indsats.

Danmarks Indsamlingsshow 3 februar 2018
Lise Rønne og Christian Degn er værter, når Danmarks Indsamling 2018 kulminerer med et stort indsamlingsshow på DR1 lørdag den 3. februar 2018. Sammen med hele Danmark samler de 12 største humanitære organisationer og DR ind til verdens hjemløse børn. I år ventes Danmarks Indsamling at runde en milliard kroner!