Børnenes eReolen har fået ny app!

09.05.20
Kender du eReolen Go? Det er bibliotekernes tjeneste med ebøger og lydbøger til børn i alderen 7-14 år, og den har netop fået en ny app. Få et smugkig og læs lidt mere om den her!

Forbedringer i den nye app
Den nye app er selvfølgelig stadig proppet med bibliotekernes lydbøger, ebøger og podcasts til børn. Vi har blot givet den en makeover og skruet op for brugeroplevelsen, så det bliver nemmere for børnene at finde inspiration til lige præcis dét, de gerne vil læse.

Med den nye app får børnene bl.a.: 

  • Downloadfunktion, så de kan læse og lytte offline
  • Forbedret søgefunktion, f.eks. mulighed for at filtrere og afgrænse på lix-tal
  • En forbedret lydbogsafspiller med justerbar hastighed og sleeptimer
  • Nye kategorisider, så de kan gå på opdagelse i en genre eller et tema

Hent den nye app til eReolen Go i App Store og Google Play.

Bemærk, at den nye iOS-app i første omgang kun vil være tilgængelig på iPhones og iPads med iOS version 11 og derover.