Splitte mine bramsejl – de kan noget!
Min indgang til tegneserieverdenen var Hergés Tintin. Mine forældre havde investeret i samtlige albums i takt med at de udkom i dansk oversættelse. Hele serien kom til at bo i sommerhuset, og mine søskende og jeg har haft et tæt og kærligt forhold til dem lige siden. Fortælling, streg og farver er i perfekt symbiose, karaktertegningen uforlignelig, og spænding versus sødme, ironi og humor forbilledlig. Mit absolutte favoritalbum er Tintin i Tibet, som stadig på nogle og fyrretyvende år kan bringe tårer frem i øjnene af hhv. grin og gråd.
Andeby er heller ikke til at komme udenom, men det er næsten et helt univers og derfor umuligt at gå i detaljer med. Men det er godt at vide, hvem der er hvem, hvis nogen skulle finde på at sammenligne dig med en fætter Højben – eller en Von And type!
Som teenager mødte jeg for første gang ”voksentegneserier”. I 1980’erne boomede markedet med tegneserier - mestendels europæiske fra Belgien og sydpå. Bl.a. stiftede jeg bekendtskab med Corto Maltese, som jeg straks forelskede mig i. Den italienske mestertegner Hugo Pratt lod den smukke og cool sømand opleve det ene barske eller fortryllende eventyr efter det andet, og handlingen foregik over hele jorden. Albummene er på et virkeligt højt grafisk og kunstnerisk plan.
De senere år har jeg fået øjnene op for mange nyere navne, fx amerikanske Chris Ware, fransk-syriske Riyad Sattouf og danske Karoline Stjernfelt. Sidstnævnte unge tegner har et ambitiøst projekt i gang med at skildre Christian d. 7., Caroline Mathilde og Struensees sammenvævede skæbner i en trilogi, hvoraf det første, vildt flotte og personlige album udkom i 2015.
Riyad Sattouf er i gang med at fortælle sit eget liv i tegneserieform, og det er ikke kedeligt! Indtil nu er de første tre albums kommet på dansk, og et fjerde må være på trapperne. Det beskriver en fransk-arabisk hverdag i tilsyneladende naiv streg og ligetil sprog med masser af lag gemt i detaljerne.
Chris Ware er en ener; hans historier flyder over af ensomme og skæve eksistenser, og hans illustrationer er ved første øjekast ”tørre”, men på højt plan teknisk, kompositorisk og kunstnerisk. De er smækfulde af detaljer, både billeder og tekster, så man skal give sig rigtig god tid til læsningen, have godt læselys og måske en brille på. Kan stærkt anbefales!
