Spil dig igennem nedlukningen

Er I ved at være trætte af de samme underholdningstilbud indenfor hjemmets fire vægge, så kan vi anbefale lidt ny sjov i spilform.

Brætspil er en sjov og hyggelig måde at tilbringe nogle timer sammen, både voksne alene og med hele familien. Det sætter hjernen i gang, samtidig med at man gribes at spændingen eller humoren i spillet, og det giver et fælles tredje at samles om. 

Her på siden har vi samlet en række brætspil. I begyndelsen af listen får du spil til børn og hele familien, og til slut finder du spil i den mere voksne ende - her finder du bl.a. det højaktuelle spil Pandemic! Vil du helst slippe for corona-tanker midt i spilhyggen, kan også det underholdende spil Power Grid eller det gakkede Kvaksalver anbefales. 

Til børnene er Fantastic Park et hyggeligt og sjovt spil om at farvematche magiske dyr, og Hint Junior kan få hele familien med på sjove gættelege. 

God fornøjelse!