En ung Luciano Pavarotti synger julen ind
Skærmfoto fra "Luciano Pavarotti - Christmas at Notre-Dame", Qello Concerts by Stingray

Skru op for hyggevolumenknappen til jul

23.11.20
Hvis du ikke kan komme til julekoncert i år, kan hele orkestret komme til dig!

Inviter alverdens største teatre og koncertsale ind i din julestue med få klik fra Hillerød Bibliotekernes hjemmeside. Vores to digitale og gratis musiklicenser Medici.tv og Qello Concerts (links nedenfor) bugner af  de dejligste klassiske julekoncerter, balletter og underholdningsmusik.

Her er et par forslag til julemusikoplevelser, du kan fx kan se på din tablet eller pc, der med garanti får dig i julestemning.

Qello Concerts by Stingray

"Luciano Pavarotti: Christmas at Notre Dame" - En ung Luciano Pavarotti synger julen ind i Montréal . Det er tilladt at fælde en lille tåre under Pavarottis glansnumre "Ave Maria" og "Adeste Fideles".

"André Rieu: Home for Christmas" - Vær med som julegæst  hjemme hos André Rieu). Den hollandske og farverige violinvirtuos underholder med en romantisk en buket af både klassiske og nyere julemelodier. 

 "Charlie Daniels: A Twin Pines Christmas" - Det er svært ikke at sidde stille i lænestolen, når Charlie Daniels og venner spiller op til julebal i bedste country-stil.

Medici.tv

"The Nutcracker" - Ingen rigtig jul uden Tchaikovskijs drøm af en ballet, "Nøddeknækkeren". Du kan se opføreleser fra teatre i hhv. Sankt Petersborg og  New York.

"Bach's Christmas Oratio"-  Heller ikke i år må du glip af J.S. Bachs juleoratorium fra Leipzig's Thomaskirche med Lepzigs "Thomanerchor" og "Gewandhausorchester". Det er bare at lukke øjenene og lade sig forføre af barokkens juletoner.

"Veni Domine - Christmas at the Sistine Chapel" - Jul i Vatikanet er et must, hvis du sætter pris på kormusik. Det Sixtinske Kapelkor er nærmest som at få en portion stjernehimmel serveret med mandelgaven i.

Rigtig glædelig musikalsk jul! 

Klik på licensnavnet for at læse nærmere om, hvordan du kan bruge licenserne:

Qello Concerts by Stingray

Medici.tv