Sarah anbefaler tankevækkende roman om tab

Lotte Kirkeby Hansens første roman De nærmeste er en bevægende og tæt roman om relationer, tab og accept.

Jeg var vild med Lotte Kirkeby Hansens debutnoveller fra 2016 i samlingen "Jubilæum" og har længe set frem til at læse hendes første roman: «De nærmeste». Og den skuffer bestemt ikke. Det er en livsklog roman med rigtig meget stof i. Den sætter tanker og følelser i gang, samtidig med, at den på smukkeste vis afholder sig fra at moralisere. Den lægger dilemmaer, sansninger og følelser frem og lader det være op til læseren at mærke efter, hvor hun står. I en dæmpet tone og i landlige omgivelser fremklades en fortælling om det at miste sine forældre.

Læseren følger en søskendeflok på tre og oplever deres forskellige reaktioner på tabet. Jeg-fortælleren er  den fraskilte datter Anna, der står midt i livet med børn, der snart kan klare sig selv og nu også uden forældre. Hvem er de nærmeste og hvordan ændrer relationer sig over tid? 

I centrum for romanen står beskrivelsen af det livslangte, symbiotiske ægteskab mellem forældrene. Den tætte og til tider ekskluderende samhørighed  de to imellem, skabte en afstand til børnene, der i stedet blev hinandens nærmeste. Lillebror søgte fx søsters seng om natten, da dobbeltsengens tryghed ikke var en mulighed bag den lukkede dør. 

Romanen kredser om mange spørgsmål og tager fat i temaet tab uden, at det bliver meget trist og tungt, fordi hovedpersonens væren og væsen accepterer forandringerne. Det er vemodigt at se børnene frigøre sig, men det er også naturligt - på samme måde som det at tage afsked med sine forældre er en naturlig del af livet.