Romaner om mor og datter

I anledning af at forfatteren Leonora Christina Skov kom til Hillerød Bibliotek i august, 2018, anbefalede vi bøger, der handler om en relation, der kan være endog rigtig svær. Forholdet mellem moderen og datteren.

Forestil dig, at din mor ikke vil acceptere dig, som du er. At hun simpelthen ikke kan leve med, at du er blevet, som du nu engang er blevet.

Denne dybe sorg oplevede Leonora Christina Skov på egen krop, da hendes mor slet ikke kunne acceptere, at Leonora sprang ud som lesbisk.

Den 24. august, 2018 kunne du opleve Leonora her på biblioteket, hvor hun med udgangspunkt i sit brag af en bog, Den der lever stille, bl.a. vil tale om netop det svære forhold til moderen.

Den der lever stille skriver sig ind i en bogtradition, som rummer adskillige store læseoplevelser. Hvis du allerede har læst Leonoras bog og har appetit på mere i samme stil, kan du lade dig inspirere af listen herunder, hvor vi har samlet nogle af de bedste mor-datter-bøger til dig.  

Foto: Den, der lever stille. Politikens Forlag