Moppedrenge og tykke romaner

Det ligger ikke rigtig til en lilleputnation som vores at male med den brede pensel.

I stedet skriver vi småt, intimt og intenst om det lille, stille liv. Og så alligevel. For med den lange, danske historie i bagagen er der grobund for mange store fortællinger.

Både Aydin Soeis Forsoning og Jesper Wung Sungs laurbærvindende En anden gren er selvbiografiske romaner om mennesker, der kommer til Danmark med en anden bagage end den danske og forholdet mellem
forskellige kulturer. I Rød mand/ Sort mand tager Kim Leine igen fat i danskernes møde med grønlænderne, og den historiske roman kan ses som en selvstændig fortsættelse til den lige så stort anlagte bestseller Profeterne i evighedsfjorden. Også Hanne-Vibeke Holst trækker tråde tilbage i tiden med sin fortælling om en epidemi i nutiden i romanen Som pesten, hvor en dødelig sygdom er på nippet til at bryde ud. Politiske og økonomiske kræfter bliver dog lige så store fjender i kampen om at stoppe influenzaen.

I begyndelsen af sit forfatterskab skrev Svend Åge Madsen mærkværdige miniatureromaner, men med sin seneste bedrift, Af den anden verden, har han bredt paletten ud og skrevet en moderne skabelsesberetning, dog stadig i sin vante, finurlige stil. Her bliver en flok fanger via giftgas frarøvet deres hukommelse, men det lykkes dem at flygte og slå sig ned et nyt sted. Og langsomt begynder minderne at vende tilbage…

Lige så guddommelig som Svend Åge Madsen er Anne Lise MarstrandJørgensen, som har tradition for de store romaner, både i de historiske bøger om Hildegard af Bingen og Dronningen af Saba & Kong Salomon og i slægtsromanerne Hvad man ikke ved og Hvis sandheden skal frem. Således også i hendes seneste bedrift, Sorgens grundstof, hvor gudernes sorg over menneskets lidelse krystalliserer sig og havner i hænderne på tre mennesker, der sammen rejser igennem 1800-tallet og videre ind i det 20. århundrede. 

Af Anonym (ikke efterprøvet)
06.09.18