Medarbejder Pia Danielsen

Månedens verdensmål - Livet på land

11.01.22
I januar måned vil du her på biblioteket opleve, at vi har særligt fokus på FN´s verdensmål nr. 15: Livet på land.

Igennem arrangementer, udstillinger, tips og meget mere, skal vi sammen blive klogere på og udfordre hinanden i, hvordan vi kan passe på naturen og dyrelivet.

Med verdensmål nr. 15 sætter vi fokus på naturen og dyrelivet. I dag ser vi en hidtil uset jordforringelse, der truer både mennesker og dyr. Flere dyreracer er truede, og områderne der rammes af ørkendannelse og tørke vokser. Der er behov for at handle. Med verdensmål nr. 15 sættes der på internationalt plan fokus på blandt andet at bevare og genoprette terrestriske økosystemer som skov, vådområder og bjerge. Derudover er der fokus på beskyttelse af dyreliv, hvor krybskytteri og handel med beskyttede dyr og plantearter skal stoppes.

I Danmark er der særligt fokus på indførelsen af økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning. Dette er for at sikre, at der i fremtiden bliver taget højde for naturen og biodiversiteten, også når der for eksempel bygges nye boligområder.

Velkommen til en måned, hvor naturen og dyrene er i fokus på Hillerød Bibliotek.

Læs mere om verdensmål nr. 15 på verdensmål.dk

Har du lyst til at læse mere om klimaet og et grønt håb?