Livet i en radioaktiv landsby

Tjernobyl katastrofen efterlod et stort område ubeboeligt og livsfarligt. Alle områdets beboere skulle øjeblikkeligt forlade deres hjem, og mange af boligerne står stort set som de forlod dem for 31 år siden. Men det livsfarlige område har ikke stoppet en række mennesker fra at vende tilbage til deres hjem. 

Det er denne fascinerende historie, at Alina Bronskys ”Baba Dunja og kærligheden” tager udgangspunkt i. I bogen følger vi den gamle kvinde, Baba Dunja, og hendes liv i det radioaktive område. Hun er vendt tilbage til hendes gamle landsby, hvor hun bor sammen med en håndfuld andre beboere. Vi får Baba Dunjas livshistorie og hører bl.a. om hendes forhold til datteren og hendes barnebarn.

”Baba Dunja og kærligheden” er ikke en bog, hvor der sker afsindigt meget. Normalt er det er dårlig ting, men i dette tilfælde er det faktisk bogens største styrke. Livet i den primitive landsby står i stærk kontrast til vores hverdag, hvor man konstant bliver bombarderet med informationer, valg og muligheder. Tilværelsen i den lille landsby virker nærmest tiltrækkende - hvis ikke lige det var for radioaktiviteten og den giftige jord. Bogen har også et flot sprog, der gør det til en fornøjelse, at læse om Baba Dunja og hendes liv i Tjernobyls dødszone.