Lights, camera, action!

19.12.16
Hold dig opdateret med de seneste nyheder indenfor filmens verden med verdens bedste filmmagasin!

Når det kommer til magasiner om film, så er Empire et af de største og bedste. Siden det første nummer udkom i 1989, har det været fast inventar i enhver filmnørds samling. I magasinet kan du bl.a. læse eksklusive artikler, nyt om kommende film og anmeldelser af de seneste biograffilm. Hvis du gerne vil have et overblik over de bedste filmoplevelser fra det forgangne år, så finder du det i det seneste nummer af Empire. Du har selvfølgelig også adgang til det omfattende bagkatalog af tidligere numre, så der er nok at gå i gang med.

Hvordan kommer jeg i gang
Du skal bo i Hillerød Kommune, og være registreret som låner på Hillerød Bibliotekerne, for at få adgang til Zinio.  På Zinios hjemmeside, skal du oprette en konto bestående af mailadresse og password. Klik på Create Account øverst i højre hjørne. Det tager ca. 1 minut. 

Find det magasin, du gerne vil læse og gå til Checkout. Du kan nu enten læse magasiner via PC eller MAC, eller du kan downloade en gratis app, ”Zinio for Libraries”, og læse dine magasiner på din mobile enhed. Magasiner skal først hentes via Zinios hjemmeside, hvorefter du kan synkronisere app'en, og downloade dine valgte magasiner. Du skal være online mens magasinerne hentes, men efterfølgende kan de læses offline. Følgende enheder kan bruges til Zinio: PC, Mac, iPhone, iPad, Android, Kindle Fire/Fire HD, Nook HD/HD+, Windows 8 og Blackberry Playbook.

God fornøjelse!