Mand noterer tekst ved computer
Foto fra Pixabay.com

Læs bogen, spørg forfatteren

03.02.21
Læs bøgerne og få mulighed for at skrive til eller chatte med forfatterne, der er nomineret til DR Romanprisen 2021 på Litteratursiden

Seks forfattere dyster igen i år om DR Romanprisen. Bøgerne blev offentliggjort sidst i 2020, og spænder vidt over temaer og forfatterskaber. De seks bøger bliver læst og diskuteret samtidigt på over 100 læsekredse på biblioteker landet over frem til maj. Det er læsekredsenes deltagere, der afgører, hvilken forfatter, der skal have DR Romanprisen. Men du har også mulighed for at deltage på egen hånd.

Chat eller skriv til forfatteren

Via Litteratursiden kan du dele din læseoplevelse direkte med månedens forfatter på. Enten via chatten eller ved at skrive dine kommentarer eller spørgsmål til forfatteren på forhånd. På Litteratursiden kan du læse, månedens bog og se datoen for forfattermødet, hvor der bliver mulighed for chat. Det er en unik måde, at møde sin yndlingsforfatter på, så gør brug af muligheden! Link til Litteratursiden.dk finder du her.

De seks bøger

”Penge på lommen” af Asta Olivia Nordenhof er bogen til februar, ”Margrete I” af Anne-Lise Marstrand Jørgensen til marts, Peder Frederik Jensens ”Det Danmark du kender” april og ”Meter i sekundet” af Stine Pilgaard afrunder forløbet i maj. Stine Askovs ”Katalog over katastrofer” og Malene Ravns ”Hvor der er lys” er blevet læst og diskuteret i hhv. december og januar.

Lån eller reserver i god tid

Nogle af bøgerne er meget populære og kan måske være svære at få fat i. Et godt råd er at låne eller reservere dem i god tid. Størstedelen af titlerne ligger tilgængelige som e-bøger på bibliotekernes digitale bibliotek, eReolen (tryk her for at komme til eReolen).