Kunst, sex og berømmelse

Vores udstillingsleder Karen anbefaler tre romaner om en kunstverden, der næres af opskruede markedspriser, ligeså overestimerede kunstneregoer og deres tjenstvillige discipler.

Hvis man vil ind under huden på 00´ernes kunstscene skal man læse disse tre romaner af franske Michel Houellebecq, svenske Lena Andersson og norske Siri Hustvedt. Ud over at man præsentres for en række velskrevne skildringer af kunstmiljøets brogede persongalleri (kunstnerne, galleristerne, køberne og tilbederne) – så leverer romanerne også en skarp samfundskritik. I en verden styret af markedskræfter og stræben efter succes bukker selv de stærkeste under. I alle tre bøger går selvudlevelse hånd i hånd med selvbedrag og i sidste ende selvudslettelse.  

Alle tre bøger kan lånes på e-reolen.

Michel Houellebecq's roman ”Kortet og landskabet” fra 2010 er en lettere surreal skildring af den midaldrende kunstner Jet, som opnår popularitet ved at bruge fotografier af Michelinkort i sine værker. Hans berømmelse styrkes, da han får den berømte forfatter ”Michel Houellebecq” til at skrive katalogteksten til en udstilling. Men da selvsamme forfatter kort tid efter findes myrdet, tager Jets liv en vild og hæsblæsende drejning. Historien om Jet og den mystiske ”Houellebecq” er rammerne for en kompleks men samtidig let læst skildring af et samfund, hvor alt - også eksistensen - er underlagt pengestrømme. Romanen er fuld af satiriske stikpiller til samtidens kunstscene og dens megastjerner (der namedroppes i flæng), og er en underholdene mundfuld at gå i kast med.

I 2013 udkom Lena Andersson med den lille men stærke roman ”Brugstyveri - En roman om kærlighed”. Romanen handler i al sin enkelthed om den intellektuelle kvinde Esther, der forelsker sig hovedkulds i kunstneren Hugo Rask. Denne er kun interesseret i et seksuelt forhold til Esther, men det ænser hun ikke. Hun tror fuldt og fast på, at Hugo kommer til fornuft, og at han vil opgive sin troløshed (og frihed) og snart komme springende ind i hendes favn. Men Esther tror forgæves, og hele romanen handler om hendes langsomt selvudslettende, eksistentielle kærlighedsderoute. Det er ganske tåkrummende læsning men genialt skrevet! Andersson formår virkelig at skildre, hvordan både forelskelse og berømthed giver tunnelsyn, så man hverken ser sig selv eller den anden.

I Siri Hustvedt’s store glødende roman ”Den flammende verden” fra 2014 følger vi kunstneren Harriet Burden, der kæmper for at gøre op med en mandsdomineret kunstverden. Hun har stået i skyggen af sin afdøde mand galleristen Felix Lord og er led af ked af rollen som ”galleristens kone”. Derfor arrangerer hun tre udstillinger, hvor hun skjuler sin identitet bag en mandlig maske. Udstillingerne kalder hun ”Maskeringer”, og med det begynder hun en farlig limbo-dans, hvor grænsen mellem sandhed og løgn er utydelig – både for læseren og hovedpersonen selv. Romanen er et skarpladt indstik i debatten om kvindelige kunstneres mulighed for at opnå anerkendelse og gøre deres magt gældende. De gamle normer og fordomme må bekæmpes og brændes ned, om det så koster kunstnerens liv og omdømme.