Kom tæt på Karl Ove Knausgård

Kom til en unik filmoplevelse i litteraturens tegn.

Nu behøver du ikke tage til København for at være en del af en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden, CPH:DOX. Hillerød Bibliotek simultanviser en af festivalens dokumentarfilm med efterfølgende liveinterview.

Mandag d. 25. marts kl. 18.45 - 22.00 kan du se ”The Other Munch”, hvor vi følger den norske forfatter Karl Ove Knausgårds arbejde med at lave en udstilling af Edvard Munch på Munch Museet i Oslo. Det ender med at blive et dobbeltportræt af to af Norges store kunstnere. Efter filmen stiller vi direkte om til Den Sorte Diamant, hvor filmens instruktører, Joachim og Emil Trier er i samtale med Karl Ove Knausgård. Du kan købe billet her

Hvis du vil varme op til den spændende aften, har vi samlet en række bøger om filmens to hovedpersoner, som du kan dykke ned i.

15.03.19