Kærestebrev til Stephen King

06.12.19
Bibliotekar Jacob Refstrup Hansen blotlægger i denne uge sit hjerte og fortæller om sit helt særlig forhold til Stephen Kings forfatterskab

Kære Stephen King

Jeg skriver til dig, da jeg har forsømt vores forhold det sidste stykke tid. Vi var engang så tætte, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er den nyeste bog, jeg har læst af dig ”22.11.63” fra 2013. Det er jeg ked af, men det betyder ikke, at min kærlighed til dig er falmet. Det er ikke dig, det er mig. Lad mig forklare.

Da jeg (som alt for lille) så filmatiseringen af din bog ”Det Onde” i fjernsynet sammen med mine kusiner var det kærlighed ved første blik. Du havde mig ved dræberklovn. Mens de voksne sad og spiste dessert blev vi små skræmt fra vid og sans, og et ubrydeligt bånd mellem mig og dit forfatterskab blev skabt. 

Som mange andre forhold havde vi på et tidspunkt brug for en pause. Den tog vi efter jeg var færdig på Slagelse Gymnasium, da interessen for læsning på det tidspunkt var ikke-eksisterende. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg for en kort stund fuldstændig havde forladt/glemt dig til fordel for computerspil, som lige pludselig var meget mere interessant.

Men da jeg en dag befandt mig på Slagelse Bibliotek, fik jeg pludselig øje på dig nede ved afdelingen for genrelitteratur. Det var som et lyn fra en klar himmel, og jeg kunne mærke sommerfuglene i maven/de gamle følelser blomstre op igen. Med ét var computerspillene glemt, og du var tilbage i mit liv. Jeg gik hjem med ”De dødes by” og ”Revolvermanden”, og vi forlod ikke huset i flere dage. Nu ramte vores forhold et højdepunkt og i mange år fremover tilbragte vi utrolig meget tid sammen. I denne periode fik jeg læst mig igennem hovedparten af dine udgivelser fra 70erne, 80erne og 90erne, og aldrig før eller siden har jeg været så investeret i et univers/forfatterskab.

Du har mange styrker, som f.eks. skildringen af børn og unges liv og tanker, din dialog, som både er skrækindjagende og hylende morsom, og din evne til at skildre små samfund. Men den største styrke er uden tvivl din fortælleevne. Sproget flyder i dine værker, og jeg er fløjet igennem murstensværker som f.eks. ”The Stand” og ”Det Onde”, mens jeg glemte tid og sted. Det sidste jeg vil fremhæve ved dig er den måde, hvorpå du belønner trofaste læsere. Når man har læst tilpas mange af dine bøger, så begynder man at fange detaljer, som trækker tråde til hele dit forfatterskab og personer fra ét værk dukker pludselig op i et andet. I den forbindelse skal ”Det Mørke Tårn” serien selvfølgelig nævnes, da det er den ultimative lækkerbisken for en seriøs King fan. Her bliver hele dit univers flettet sammen og hele serien er uden tvivl min favorit ud af alle dine udgivelser. Uden at spoile for meget, så var mit unge hoved ved at eksplodere, da Manden i Sort viste sig at være en karakter fra et af dine andre hovedværker. Og det er blot et eksempel af mange, som jeg kunne nævne. Alt det gør, at jeg tilgiver dig for størstedelen af dine slutninger, som oftest er særdeles utilfredsstillende. 

Nu står vi så her i dag, og vores forhold er endnu engang sat på pause. Der er så mange andre bøger, som jeg også gerne vil læse, og derfor er du endnu engang røget lidt i baggrunden. Men du skal vide, at du altid vil være min første og største litterære kærlighed. For mig er du indbegrebet af ren og skær læseglæde, og jeg lover, at jeg nok skal læse nogle flere af dine nyere udgivelser. Hvis du så bare kunne stoppe med at være så pokkers produktiv, da bunken vokser stødt år for år.

Tak for alt, Stephen!

Kærlig hilsen

Jacob