
Ingeborg anbefaler: Klassisk musik, du ikke må gå glip af
Naxos finder du under digitalt. Særligt inden for den klassiske musik får du et overdådigt stort udvalg, og i det hele taget bliver hjemmesiden suppleret med nye indspilninger hver eneste uge.
Blev du fx nysgerrig omkring hvilken indspilning af Schuberts Fantasie i F-mol for klaver det var, der blev omtalt og spillet fra i den Oscarvindende ”Druk”, så kan du finde den hér: SCHUBERT, F.: Piano Music for 4 Hands - Fantasie in F Minor
Og trænger du til en vilkårlig anbefaling af en indspilning af samme Schuberts ”Tod und das Mädchen” findes den i masser af udgaver, fx fra en ung og dynamisk strygerkvartet, franske Quatuor Arod, som bl.a. vandt 1. prisen i Carl Nielsen internationale kammermusikkonkurrence for strygere i 2015: SCHUBERT, F.: String Quartets Nos. 4, 12, "Quartettsatz" and 14, "Death and the Maiden"
En god, gammel indspilning med bl.a. mageløse Dietrich Fischer-Dieskau kunne være Bachs Mathæuspassion; creme for ørerne!: BACH, J.S.: St. Matthew Passion
Kig selv videre i det imponerende katalog.