Franz Kafka

Hvem er verdens bedste forfatter?

Man risikerer at blive til grin, hvis man som litterat vover at tale om noget så fjollet som ’verdens bedste forfatter’. Spørgsmålet annullerer sig selv fra starten: Hvordan kan sammenligne litteratur på tværs af genrer og tid, og hvad betyder ”den bedste”?! Er det den bedst anmeldte, den mest populære, eller den, som litteraturhistorikerne mener, har haft størst betydning for eftertiden?

Et vanvittigt spørgsmål

Det er et vanvittigt spørgsmål, men kan man så stille spørgsmålet: Hvad er den bedste litteratur? Vi kårer jo af og til den bedste roman i det 21. århundrede, den bedste danske roman nogensinde, årets bedste lyrikudgivelse, den bedste fantasyudgivelse og så videre. Her er nogle parametre i spil, som kaster lys på vores første spørgsmål. Litteraturen skal kunne tilbyde noget til mange, og den skal kunne læses og nydes lang tid efter, den er blevet udgivet.

Det er også rimeligt at forlange af den bedste litteratur, at den er spændstig og fleksibel, altså at den kan indeholde modstridende fortolkninger. Den skal også tilbyde et perspektiv på tilværelsen, som er værdifuldt. En indsigt. Den må selvfølgelig ikke være kedelig, nej, den skal være skrevet i det smukkeste sprog; den må ikke være klichéfyldt, men skal være original i udtryk og form.

Iblandt giganterne

Det er ikke urimelige krav, der findes trods alt mange bøger, som man må hævde opfylder alle disse betingelser. Men findes der forfattere, som udgør et før og et efter i litteraturhistorien? Findes der forfatterskaber, hvor hele produktionen kan læses generation efter generation og kaste nye diskussioner af sig i hele verden?

Ja, der findes nogle få.

Lad os for sjov se på nogle af disse forfattere, også selv om de ikke opfylder alle kriterierne, og lad os opdele dem i to grupper. I den ældste gruppe finder vi William Shakespeare, Leo Tolstoj, Charles Dickens, Søren Kierkegaard, Edgar Allan Poe, Fjodor Dostojevsky, August Strindberg, Knut Hamsun, Thomas Mann, Friedrich Nietzsche.

I den yngre gruppe er Albert Camus, Jean-Paul Sartre, Haruki Murakami, Eugene Ionesco, Jorge Luis Borges, Samuel Beckett, Salman Rushdie, José Saramago; Harold Pinter, Peter Handke, Umberto Eco, Ian McEwan, Italo Calvino, Paul Auster, Hannah Arendt, Don DeLillo, Joyce Carol Oates, Walter Benjamin, Jaques Derrida, Orhan Pamuk, Philip Roth, J.M. Coetzee, Vladimir Nabokov.

Den tjekkiske æggeblomme

Her er digtere, filosoffer, dramatikere og en god håndfuld nobelprisvindere. Men hvorfor står de i to grupper? Jo, de udgør selvfølgelig et før og et efter. Den første gruppe var den lille tjekkiske forfatter Franz Kafka inspireret af, og den anden gruppe siger, at de er inspireret af Kafka. Begge grupper er selvfølgelig større – især den anden – men vi må begrænse os lidt.

Franz Kafka er ikke den bedste forfatter nogensinde, det er selvfølgelig noget vrøvl. Men hvis man blev tvunget til at tage den diskussion, hvis nu folket KRÆVEDE at få at vide, HVEM er det!

Et enestående forfatterskab

I det tilfælde kan vi ikke komme uden om den lungesyge jurist fra Prag. Manden, som efterlod sig tre ufærdige romaner og en skuffe fuld af breve, fortællinger og dagbogsnotater. Et liv præget af et svært forhold til faderen og den uladsiggørlige kærlighed. Det undrende, nysgerrige, kritiske og originale blik, der forbandt pennen med forstanden hos Franz med stritørerne, som blot blev 40 år gammel. Lille Franz, som døde af tuberkulose på et østrigsk sanatorium og som krævede af sin bedste ven, at denne skulle brænde alle hans breve, historier og dagbøger efter Franz’ død.

Vennen hed Max Brod, og han efterkom heldigvis ikke sin vens ønske. For tænk engang, hvis vi ikke havde haft Kafka i blandt os. Tanken er næsten ikke til at bære.

Kafka er ikke svær

Mange mennesker har ikke læst Kafka, for han har ry for at være svær og utilgængelig. Men det er lodret forkert. Kafka er kompliceret, ja, men det er som med alle mennesker. Hans litteratur starter ét sted, men det er umuligt at sige, hvor den ender. Den tyske filosof Theodor Adorno har sagt:

”Den, som Kafkas hjul er kørt henover, har for evigt mistet enhver fred med verden.”

Meningen af Kafkas litteratur er ikke let at forstå, men litteraturen er bestemt heller ikke svær. Kafkas fortællinger har konkrete hændelsesforløb, tydelige personer, dialog og spændingskurver. Men det er bare umuligt at sige, hvad den præcis betyder! Den stiller spørgsmål til tilværelsen, den er smuk og forførende, gådefuld og anderledes.

Udforsk livets gåder

Hvis man aldrig har læst Kafka, fordi man er bange for ham, må man stille sig selv et spørgsmål: Stopper jeg med at trække vejret, når livet er svært? Undlader jeg at handle, når livet er udfordrende? Nej. Du lever og handler, fordi livet trods alt er vidunderligt. Vi får aldrig svar på alle vores spørgsmål, men holder alligevel modet oppe og udforsker livets gåder, så godt vi kan.

Og sådan er det med Franz Kafkas forfatterskab. At læse ham er at være i kontakt med livets store spørgsmål.

Bibliotekets nye læsekreds er både for dem, som holder af forfatterskabet og ønsker at uddybe bekendtskabet, og for dem som aldrig har læst et ord af den lille mester.

Deltag i læsekredsen ”Kafkas gådeverden”

Læsekredsen mødes online og foregår henover ni aftener i foråret. Men du kan sagtens deltage i kredsen uden at dukke op til møderne.

Læs mere og tilmeld dig læsekredsen ”Kafkas gådeverden” her.