Historiens glemte geni

Mozart og Einstein er kendt som genier. Men hvem genkender navnet William Sidis (1898-1944)? Hans IQ er anslået til at have ligget mellem 250-300. Hvor forsvandt han hen i historien? Det giver Morten Brask et bud på i sin biografiske roman om William Sidis omtumlede og måske fejlslagne skæbne.

Amerikaneren William Sidis (af jødisk-ukrainske oprindelse) forbløffede i en tidlig alder med en ufattelig intelligens. Opmuntret af sine krævende forældre, kunne han som barn flere sprog flydende, recitere tog- og busplaner. Som 12-årig forbløffede han samtidens mest lærde med sin geniale og logiske tilgang til matematikkens (og universets) mysterier og efterlod sig et omfattende forfatterskab.

Det uperfekte liv i et perfekt intellekt

Men at være intellektuelt forud sine medmennesker har sin pris. Selv om Sidis hele livet prøver at være så anonym som muligt, tiltrækker han konstant andres opmærksomhed, misundelse og mediernes hunger efter sensationer, når han kommenterer andres fejl og mangler. Alt skal være logisk og perfekt i Sidis optik.

Men da han under et socialistisk møde træffer den skønne Martha, ændres hans fremtid sig markant. Et opgør med perfektionismen, idealer og sine forældre er uundgåeligt, og vejen er banet for hans videre skæbne.

Morten Brask skriver i sit forord, at romanen bygger på William Sidis’ dagbøger og breve (som man kan læse på www.sidis.net). Det er en fascinerende og rørende fortælling, næsten ubærligt at tænke på, hvordan Sidis bliver frataget sin barndom for at passe ind i rollen som en af verdens klogeste mennesker.