Fri os fra kærligheden, parforholdet og hykleriet

Der er sket meget, siden Suzanne Brøgger i 1973 skrev sit gennembrudsværk om parforholdet og dets undertrykkende mekanismer. Men alligevel er der meget at lære af bogen i dag.

På dagen for kvindernes internationale kampdag, kan det være godt at tage en gammel traver ud af bogreolen. Jeg elsker generelt at læse klassikere, som fortæller mig noget om min egen samtid. I den sidste tid har jeg oplevet det med tre stærke romaner: Henrik Stangerups ”Slangen i brystet” (1969), Pontoppidans ”Lykke Per” (1898) og sidst men ikke mindst Suzanne Brøggers ”Fri os fra Kærligheden” (1973). På hver deres måde belyser bøgerne grundlæggende vilkår og problematikker ved dét at være menneske. I alle tre tilfælde ligger den eksistentielle konflikt i dilemmaet mellem natur og kultur - på den ene side at være et menneskedyr drevet af naturens drifter og mangel på etisk kompas - og på den anden side at skulle tilpasse sig samfundets sociale kodeks for ikke at blive udstødt og ende i ensomhed.

Mest direkte kommer det til udtryk i ”Fri os fra kærligheden”, hvor Brøgger skriver om sexualdriften vs. kærligheden. I bogen dissekerer og politiserer hun over parforholdets svagheder i en både argumenterende, humoristisk og til tider rablende form. Èn af hendes hovedpointer èr, at mennesket mistede sin frihed og uskyld, i det øjeblik kærligheden blev knyttet til ægteskabet. At vi slet og ret har skudt os selv i foden ved at tage kærligheden til gidsel i parforholdets fængsel. Konsekvensen er ifølge Brøgger, at vi aldrig længere for alvor kan elske frit og betingelsesløst, fordi kærligheden har fået moralske lænker på, og kun giver mening i relationen til ét andet mennesker. Den kærlighed der er fri, ukontrollabel og rodløs - og som retter sig mod mere end ét menneske - er dømt uden for det gode selskab. Den lever som en undertrykt skyggeside til ”den rigtige kærlighed” (parforholdets kærlighed) og det er, tadaaa!... heri dilemmaet ligger. Den undertrykte kærlighedsdrift er som et vilddyr - den kan ikke holdes nede og antager med jævne mellemrum forklædning i parforholdet som sure moralske tømmermænd og hykleriske identitetskvababbelser.

Brøgger er i sin sagsfremlægning som et damplokomotiv, og uanset om man holder af hendes stil eller ej, så er det virkelig tankevækkende læsning. Mest af alt fordi hun går i kødet på nogle evigyldige tabuer omkring det svære i at forblive tro over for den samme person hele livet igennem. I disse skilsmisser-tider er det mere end nogensinde relevant at tage temperaturen på parforholdskulturen, og derfor er ”Fri os fra kærligheden” efter min mening stadig relevant at læse.

 

fri_os_fra_kaerligheden_gyldendal.jpg
fri_os_fra_kaerligheden_gyldendal.jpg
08.03.19