Filmstriben: Se en god film for 0 point i februar

I februar har du mulighed for at se en ny 0-point film.

I februar er der mulighed for at se den danske ungdomsfilm ’Team Hurricane’ for 0 point.

En punk-chick-flick om otte teenagepigers sommer i en ungdomsklub. Undervejs opstår et fællesskab, som får dem til at tale åbent om de mange tanker og følelser, der vælter rundt i deres indre om sex, mindreværd, sygdom, forældre, drenge - og pige.

Soundvenue skriver om filmen:

”Fra grænselandet mellem fiktion og dokumentarisme har danske Annika Berg skabt en ungdomsfilm uden lige. ’Team Hurricane’ er en fandenivoldsk, kompromisløs og legende undersøgelse af, hvad det vil sige at være teenagepige”.

Alle brugere – også de som er løbet tør for point, eller hvor bibliotekets månedsbudget er opbrugt – får her mulighed for at se en film uden brug af point.

Om Filmstriben

Filmstriben er folkebibliotekernes fælles streamingtjeneste med et bredt og spændende udvalg af film til alle aldre. 

Læs mere om hvordan du bruger og får adgang til Filmstriben.