Foto: WALT DISNEY PRODUCTIONS / Universal Images Group

En dansker hos Disney

13.03.17
Nogle af de største klassikere indenfor animationsfilm har været gennem danske hænder.

Jeg husker tydeligt som barn at sidde på kanten af sædet i biografen, til Disney storslåede løvefortolkning af Hamlet, Løvernes Konge. Jeg husker også min mor sidde og snøfte i sædet ved siden af, da den nuttede lille løveunge Simba, på bombastisk vis løftes op foran savannens dyr. Men den scene der gjorde størst indtryk på mig, var hyænernes strækmarch til ære for filmens grumme skurk, Scar; en hårrejsende scene inspireret af nazisternes militærparader, og et af flere ganske skræmmende og alvorlige indslag i denne rørende og smukke klassiker.   

Denne specifikke scene er udformet af danske tegner og sangskriver Jørgen Klubien, der gæster Hillerød Bibliotek i marts. Klubien har arbejdet på en imponerende mængde animationsfilm siden 1980'erne, hos bl.a. Disney og Pixar, og har arbejdet sammen med prominente instruktører som Tim Burton. 

Min absolutte yndlingsfilm fra Tim Burton har Klubien også arbejdet på. The Nightmare Before Christmas er historien om kongen af Halloweenland, Jack Skellington, der - træt af uhygge, fugleskræmsler og grå dage - beslutter sig for at overtage julen og blive selveste Julemanden! En sådan plan er naturligvis dømt til at gå galt... En humoristisk, dyster og eventyrlig (jule)fortælling skabt i Burtons vidunderlige og karakteristiske stil.

Jeg glæder mig til at høre Klubien fortælle om hans liv som animator - kigger du også forbi?

Materialer
Reservér
  • Dvd

Løvernes konge

Af Roger Allers, Rob Minkoff (2011)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

The nightmare before Christmas

Af Henry Selick (2003)
Læs mere