Elsk en klassiker

Hvad er en klassiker? Hvornår bliver noget ’klassisk’? Og hvorfor har Barbara Cartland ikke fået klassikerstatus?

Vi kender alle begrebet en ’klassiker’. Det er er fx, når noget er sket så mange gange, at det er blevet typisk for en handling, en begivenhed eller en vending. Men indenfor litteratur skal der mere end ’mest læste’ til at definere noget som en klassiker. Fortællingen og sproget skal gå op i en højere enhed.

De fleste af os er nok blevet fodret med klassikere helt fra barndommen, for klassikerstatus gælder både for børne – og voksenlitteratur. Hvem kender ikke H.C. Andersens Den grimme ælling, A.A. Milnes Peter Plys eller Astrid Lindgrens Pippi? Alle enestående og ganske særlige fortællinger, fortalt med ord som sætter sig i hukommelsen.

I voksenlitteraturen har vi også masser af forfattere og titler fra både ind – og udland. Store danske forfattere som Karen Blixen, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, udenlandske forfattere som Charles Dickens, Ernest Hemingway, Lev Tolstoj osv. kan læses igen og igen, er typisk oversat til andre sprog og bliver ved med at sige os noget på det indholdsmæssige plan.

Læsere i hele verden er simpelthen blevet enige om, at nogle bøger er så fulde af fantastiske fortællinger og sublimt sprog, at de efter nogle år og mange, mange gennemlæsninger overgår til klassikerstatus. Andre titler kan også sagtens have fået stor succes i nogle år, efter at de blev skrevet, men mangler måske alligevel det sidste sus, som kan få dem til at overleve og dukke op i årtier eller århundreder efter sidste punktum blev sat.

En klassiker betyder kort og godt en rigtig god bog, anbefalet af tusindvis af andre læsere. Kast dig endelig over dem!

 

 

 

 

Don Quixote og Sancho Panza
Don Quixote og Sancho Panza
23.03.18