Dus med træerne

Kender du mon egentlig noget særligt til de træer, ensomme eller i flok, som du passerer hver eneste dag?

Und dig selv et overraskende indblik i Træernes hemmelige liv, en bog skrevet af Peter Wohlleben, en sympatisk skovfoged fra Tyskland. Wohlleben fortæller om træer og natur, så alle kan være med, også uden at være skarp i de naturvidenskabelige fag.

Der findes et væld af komplicerede sammenhænge mellem træer, svampe, insekter og fugle, som er rent ud sagt fascinerende! Fællesskaber hos træerne kan fx opfattes på et meget menneskeligt plan. Denne – for de fleste – hemmelige verden ruller Wohlleben ud for os, så det er svært ikke at se på de barkede venner med et helt nyt blik, når læsningen er gået i gang.

Både de naturhistoriske linjer såvel som de miljømæssige aspekter af træernes liv, bliver vi som læsere grundigt, pædagogisk og engageret indviet i. Bogen er skrevet, så den enorme nysgerrighed til, hvordan alting i træerne og deres omverden fungerer, formidles videre på bedste vis.

Læs om Træernes hemmelige liv og oplev, hvordan næste tur i skoven pludselig har helt nye dimensioner, eller hvorfor du får en trang til at give vejtræet et knus.

​P.S. - han har også skrevet om Dyrenes hemmelige liv!