Hedelandskab
Det forjættede land

Det forjættede land i virkeligheden

10.10.16
Hvad siger du til at opgive byens gøgleri og leve det simple bondeliv med halm i træskoene og jord under neglene? Inden du tager springet, så tæl lige til ti i selskab med Henrik Pontoppidan.

Idealer kontra virkelighed

Smukke idealer er altid udfordret af en mere nøgtern virkelighed. Det må hovedpersonen i Det forjættede land, den unge præst Emmanuel Hansted, sande gennem alle romanens tre bøger, Muld, Det forjættede land og Dommens dag (udgivet 1891-1895).

I den første bog, Muld, får Hansted en stilling som kapellan hos pastor Tønnesen i fjerntliggende sogn på Vestsjælland. Hurtigt fortrylles han af den smukke natur og jordnære bondebefolkning. Højskolerne har med folkeoplysningen vækket almuens tro på dem selv som frigjorte og selvstændige individer. Hvor Hansted ser en folkelig vækkelse, frygter autoritære kræfter, som pastor Tønnesen, tegn på oprør, der truer med at omvælte den traditionelle hakkeorden.  

Pagten med jættelandet

Upåvirket af Tønnesens smukke og intelligente datters, Ragnhild, tilnærmelser, tager Hansted ikke blot bøndernes parti: Han vil fortrænge sin egen borgerlige baggrund og selv være en del af almuen. Med støtte fra lokale bønder frastøder Hansted pastor Tønnesen fra sit embede. Hansted bliver sognets bondepræst og for at udjævne klasseskel og understrege sit ideal, tager han den kønne bondepige, Hansine, til ægte.

Drømmens virkelighed

Der er gået syv fede år mellem Muld og anden bog, Det forjættede land, der indleder en mager periode for Hansted og hans familie. Ubønhørlige eksistentielle og åndelige prøvelser tærer langsomt på den ellers ukuelige bondepræst. Et tilfældigt møde med Ragnhild vækker undertrykte, erotiske følelser i ham, og hans ideelle bondeliv begynder langsomt at smuldre mellem fingrene på ham. 

Titlen på tredje bog, Dommens dag, sår tvivl om en happy-end. Hansted rammes af en knusende tvivl over sig selv, sin plads i fællesskabet og ikke mindst sin tro. Alligevel er intet håb afskrevet og alt er åben for diskussion: hvad er den egentlige efterskrift for ikke bare Hansted, men det hele forjættede lands befolkning?!

Pontoppidans skarpe pen

Henrik Pontoppidans (1857 – 1943) satire og samfundskritik er kras. Selvom hans sympati ligger hos de svageste i samfundet, går ingen ram forbi af hans beske udfald. Karaktererne (også bifigurerne!), deres handlinger og udvikling føles naturlig og ægte i alle tre bøger. Samtidig borer Pontoppidan i emner som identitet og individets kamp for fællesskabets accept, som gør Det forjættede land til en aktuel bog den dag i dag.       

Det forjættede land er både en stor bog og en episk fortælling, du ikke må snyde dig selv for.  Den er første del af Pontoppidans fuldblodstrilogi om menneskets kamp for individets ideal og stræben efter lykke. De to øvrige bøger er Lykke-Per og De dødes rige. Henrik Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen for sit forfatterskab.

Materialer