Indigo_Vita_Andersen

Barsk barndom i Borgergade

Vita Andersen er tilbage med en dybt personlig beretning om en barndom med massive svigt. I "Indigo" ser vi på de voksnes verden med barnet Vitas øjne. Og det er for det meste ikke kønt, det "tøsen fra Borgergade" ser og oplever i 1940-50ernes Danmark.

Det krævede lidt tilløb at gå i gang med romanen, da foromtalerne og min viden om forfatteren fortalte, at det ville blive hård læsning. Omsorgssvigt af børn er et tema i mange romaner, men det gør noget særligt ved læsningen, at stoffet er selvbiografisk. Alligevel kastede jeg mig ud i romanen og fik et indblik i, hvordan livet kunne være hos en ustabil enlig mor i København lige efter krigen. Samtidig viser romanen også de store forskelle der er mellem rig og fattig, arbejderklasse og borgerskab.

Den lille Vita flyttes meget rundt og bor i perioder hos en moster og onkel, der tilhører det bedre borgerskab. Her får hun skræddersyet tøj, teaterbesøg og bilture. Det er også her hun oplever kærlighed og en smule tryghed. 

Det er en meget personlig roman, men samtidig giver den et indblik i, hvor prisgivet et barn er. Den viser os, at omsorgssvigt kan antage mange former. I romanen er det utryghed og uforudsigelighed, der skaber den største angst i barnet. Den viser til gengæld også, hvor stor værdi tryghedsskabende voksne rollemodeller kan have som fx onklen, der viser ægte kærlighed overfor barnet. Romanen viser, at nogen gange kan ude være bedre end hjemme. 

Romanen flimrer og lader erindringsglimt springe i tid og sted. Præcis som barndommen må have føltes for den lille Vita. Hun ved aldrig, hvor hun skal bo, hvor længe hun skal være der eller hvad der kommer efter. I et nutidsspor i romanen opsøger den ældre forfatter rigsarkivet for at se sin sag. Af papirerne fremgår mange ophold på forskellige børnehjem og i plejefamilier. Steder hun ikke erindrer eller ikke kan tidsfæste i erindringen.

I sagsakterne kan hun læse, at hun allerede som 2-årig fjernes fra hjemmet første gang. Papirerne er ikke komplette og det er svært at stykke en kronologi sammen. I stedet vælger forfatteren en form, hvor de vigtigste personer får fylde og børnehjemsoplevelserne skrives sammen - det er uklart for både læser og forfatter, hvor fra et givent minde stammer. Hun skriver flere steder, at hun ingen har at spørge. Der er ingen vidner til at bekræfte hendes erindringer.  Det er en af de store sorger i romanen, den manglende historie. Og den manglende validering af den historie, hun får stykket sammen undervejs.

Romanen kan ikke presse det kaotiske erindringsindhold ind i en fin kronologisk og forklaret form - det ville være løgnagtigt. På den måde får vi som læsere samme følelse af desperation og higer også efter forklaringer på, hvorfor den lille pige gentagne gange sendes tilbage til en mor, der tydeligt er syg og ude af stand til at tage vare på barnet. Vi må som læsere sidde tilbage med samme uforløsthed som forfatteren.  

 

  

Materialer
Vita Andersen (f. 1944): Indigo : roman om en barndom
Reservér
  • Bog

Indigo : roman om en barndom

Af Vita Andersen (f. 1944) (2017)
Læs mere
Vita Andersen (f. 1944): Sig det ikke til nogen : roman
Reservér
  • Bog

Sig det ikke til nogen : roman

Af Vita Andersen (f. 1944) (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Hva'for en hånd vil du ha'

Af Vita Andersen (f. 1944) (1987)
Læs mere
Vita Andersen (f. 1944): Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk : digte, noveller
Reservér
  • Bog

Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk : digte, noveller

Af Vita Andersen (f. 1944) (2013)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Hold kæft og vær smuk : 12 noveller

Af Vita Andersen (f. 1944) (1978)
Læs mere