Afsindigt spændende thriller holdt mig oppe om natten
Den bedste type læseoplevelse er den slags, hvor man glæder sig til at komme hjem til bogen. Den slags, hvor man ikke kan lade være med at anbefale bogen til gud og hver mand.
Præcis sådan havde jeg det med thrilleren ”Jeg er pilgrim”. På trods af et afskrækkende omfang på hele 800 sider, og trods et år fyldt med gode bøger, var dette uden tvivl sidste års mest besættende læseoplevelse.
En spionchef på jagt
Historien følger to mænd. På den ene side er der bogens hovedperson, en amerikansk agent, som arbejder for en hemmelig efterretningstjeneste. Han er en forældreløs mand, der er voldsomt mærket af relativt kort, men intenst liv som spionchef i Europa. Han er særdeles godt begavet, ualmindelig dygtig til sit job, men mest af alt ønsker han bare at gå på pension og begynde et nyt liv, hvor man ikke skal kigge sig over skulderen.
En skruppelløs terrorist på flugt
På den anden side står en saudiarabisk mand, der som barn så sin far blive myrdet af det saudiske regime. Saraceneren, som han kaldes i bogen, dedikerer sit liv til at få hævn over regimet og dets allierede. Og det udmønter sig til en frygtelig plan, der vil ende i USA’s undergang, hvis han lykkes med sin plan. Men hvordan fanger man en mand uden fortid? Svaret er enkelt: Man sætter naturligvis sin bedste agent på opgaven.
Effektiv og inddragende
Jeg er pilgrim er en gudsbenådet thriller, som konstant holder læseren på kanten af sædet. Den er skrevet i en kortfattet hektisk stil, hvor hvert kapitel er fire-fem-seks sider langt og slutter med en cliffhanger. Det næste kapitel starter med at besvare cliffhangeren, og det er altså et format, der virker! Jeg ignorerede, at timeviseren bevægede sig langt over midnat og læste de sidste 300 sider i ét rap.
Vi kan kun håbe, at der kommer flere bøger fra Terry Hayes hånd.