10'ernes litterære trends

Et årti er ved at være ovre, og vi nærmer os år 2020. Det seneste årtis litteratur var vildere og friere og gik i høj grad i direkte dialog med samfund, politik og klimakrise. Vi gør status over 2010’ernes litterære trends.

Trend: Domestic noir

Husker du sommeren 2013? Selv hvis ikke, husker du sikkert historien om den (muligvis) stakkels, godhjertede Amy Dunne, hvis dramatiske forsvinden var tæt på at gøre monopol på det internationale bogmarked da Gillian Flynns Gone Girl (da. Kvinden der forsvandt) udkom i 2012. Dens efterdønninger har grundfæstet den nu meget populære domestic noir; en undergenre til den psykologiske thriller med særligt øje for familielivets skyggesider, upålidelige fortællere og pludselige plottvists. Fans af genren vil sikkert også huske bøger som Paula Hawkins Kvinden i toget, men vil kunne finde en overset perle i Den anden af engelske Harriet Lane; en underspillet ond fortælling om en kvindes hævn. 

Trend: Køn og krop

Hvis du forlod dig på, at snakken om køn, krop og feminisme hørte 70ernes Femølejre til; så har 10ernes litteratur bevist, at du tog grueligt fejl. Både i og udenfor Danmark har årtiets massive kønsdebat forplantet sig til bøgerne. Her har nye værker (Aldermans The Power, Gays Hunger, Kangs Vegetaren), genopdagede stemmer (Plaths The Bell Jar, Atwoods A Handmaid’s Tale) og førstegangsoversættelser (Pārsīʹpūrs Kvinder uden mænd) bragt kroppen, kønnet og kønsrollerne tilbage på den litterære dagsorden anno 2010erne. Indlands blev bl.a. Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legmet og Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng danske startskud for den radikale genforhandling af køn og identitet, der fortsat forgrener sig vildt og voldsomt i det litterære landskab på tærsklen til 2020. Danske kønsmastodonter som Tove Ditlevsen og Suzanne Brøgger har tilsvarende oplevet en overvældede fornyet interesse i det forgangne årti

Trend: Husmorporno

Her går man og tror, man kender sine lus på travet. Og så alligevel. Mange forlæggere (og bibliotekarer) må have glippet med øjnene i 2011, hvor E. L. James’ Fifty Shades of Grey ramte bogmarkedet igangsatte en lavine af den noget problematisk navngivne ’husmorporno’; erotiske romaner med et grafisk eksplicit indhold, en snert af romance og et stærkt fokus på kvindelige læsere. Skønt ingen titler i genren hidtil har kunnet konkurrere med James’, har forfattere som Maya Banks (ophav til Surrender- og Breathless-serierne, bl.a.) og svenske Simona Ahrnstedt opnået en trofast læserskare. Af danske bidrag til genren kan blandt andet nævnes Sicilien sitrer af Lotte Garbers.

Trend: Digte

Yahya Hassan strøg ind på den litterære scene i 2013 med sin digtsamling YAHYA HASSAN: digte og gjorde med at trylleslag en stor del af den danske befolkning til digtlæsere. Digtene og poesien trådte ud at den forsømte litterærelillebrorrolle og oplevede et veritabelt popstjerneagtigt højdepunkt i 10’erne. Udover Yahya Hassan digtsamlinger, blev der også langet en god del af Caspar Erics 7/11 og Nike og Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng: pigesind over disken det seneste årti. Uden at overdrive er der blevet udgivet rigtig, rigtig mange gode digtsamlinger og langdigte i 10’erne, som har dækket hele spektret fra politiske opråb til ærlige udbasuneringer af ’patetiske’ store følelser. Udover de allerede nævnte, så sørg også for at (gen)læse Asta Olivia Nordenhofs Det nemme og det ensomme, så du er klar til at prale over nytårsmiddagen med at have helt styr på de vigtigste digtsamlinger fra 10’erne.

Trend: Dystopisk YA

May the odds be ever in your favor! Uvist om det er en reaktion på tidens kaos eller truende klimasituation kan der ikke herske tvivl om, at monumentale, dystopiske serier om magtkampe og revolutioner har været en af de største trends i 2010’ernes litteratur for unge (og, ærlig talt, alle andre). Har du allerede ræset igennem genrens største blockbusters (såsom Hunger Games, Divergent og Maze Runner-serierne), kan Patrick Ness’ imponerende ambitiøse Chaos Walking-trilogi anbefales til enhver med stærke nerver og en god nattelampe. 

Trend: Afrikanske stemmer

I 10’erne fik vi for alvor øjnene op for litteraturen fra det store afrikanske kontinent syd på. Endelig fristes man til at sige. Flere nye afrikanske stemmer blev oversat til dansk og tegnede et nyt og mere tidssvarende billede af Afrika og afrikansk litteratur. Chimamanda Ngozie Adichie og Taiye Selasi fik deres store gennembrud med Americanah og Gå væk, Ghana og etablerede sig som stærke eksempler på afropolitter; unge veluddannede afrikanske intellektuelle, der i deres bøger på én gang har et globalt perspektiv og et ubrydeligt bånd til Afrika. Begge bøger giver intense beskrivelser af et liv som afrikansk migrant splittet mellem flere kulturer. Har du allerede læst Americanah og Gå væk, Ghana, så tøv ikke med at gå i gang med Noviolet Bulawayos Vi skal have nye navne -en uafrystelig historie om pigen Darling fra Zimbabwes slum. Vi krydser fingre for, at bibliotekets hylder bugner med endnu mere oversat litteratur fra det afrikanske kontinent i løbet af det næste årti.

Trend: Autofiktion 

10’erne var også årtiet, hvor en litterær genre satte mange sind i kog. Den skyldige går under navnet Autofiktion. Karl Ove Knausgårds autofiktive murstensværk Min kamp med knivskarpe og hudflettende beskrivelser af sig selv, sine omgivelser og sine medmennesker igangsatte intet mindre end et større medie-vanvid. Nordmandens monstrøse analyse af sig selv kunne affejes som et navlebeskuende selvhjælpsprojekt, men i kraft af sin enorme evne til at beskrive følelseslivet hos en selvtugtende mand anno vor tid er Knausgård i stedet blevet udråbt som en af det seneste årtis helt store samtidsskildrere, og i hans kølvand har adskillige flere forfattere leget med at udviske grænserne mellem virkelighed og fiktion og inviteret læseren med på nærmeste hold. Det gjorde fx Leonora Christina Skov med Den der lever stille, som hun blev præmieret med De Gyldne Laurbær for i 2018. Årtiets autofiktive værker har været mangeartede – er du nysgerrig efter at læse et lidt anderledes bidrag til genren, som blander det autofiktive med det biografiske, så kan Eva Tinds Astas Skygge anbefales. Til sidst må vi ikke glemme også at takke autofiktionen og dens popularitet for, at Tove Ditlevsens forfatterskab fik en velfortjent renæssance og anerkendelse i 10’erne.

Trend: Race og historier fra den "andens" perspektiv 

Repræsentation blev et uundgåeligt nøgleord for 2010ernes litteratur. En række forfattere med minoritetsbaggrund har de seneste år givet litterær stemme til et befolkningsudsnit, der historisk set har været nægtet adgang til den (h)vide litterære offentlighed. Nu insisterer disse forfattere på at (gen)skrive Historien og historier fra den “andens” perspektiv.  Fælles for store litterære 10er-navne som Smith (Swing Time), Whitehead (The Underground Railroad) og Rankine (Citizen) er deres fokus på og kritik af den hvide majoritets privilegier, social ulighed og den strukturelle racisme, der udpeger brune kroppe som anderledes og hvide som normale. Med sit sort/hvide layout tager svenske Athena Farrokhads Vitsvits helt fysisk livtag med kultur- og sprogmødetemaerne, mens virkelighed og fiktion, køn og race flyder sammen i danske Maja Lee Langvads roman om transnational adoption (Hun er vred). Uomgængelig i dansk sammenhæng og i denne kontekst er desuden også Yahya Hassans digtsamling af samme navn, der skildrer en opvækst præget af religiøs kontrol, vold, kriminalitet og systemsvigt i ghettomiljøet omkring Gellerupparken ved Aarhus. 

Trend: Cli-fi 

I takt med at Greta Thunberg med sin skolestrejke for klimaet har mobiliseret en hel ungdomsgeneration, har også litteraturen stillet de store spørgsmål: Overlever kloden, og hvordan bliver den at bo på, hvis den gør? Den øgede klimabevidsthed har fornyet en genre om et emne, som har optaget menneskeheden altid, tænk bare på beretningerne om oversvømmelser og tørke i Bibelen.  Cli fi er kort for climate fiction og det (ord)spiller op ad sci fi, hvilket Jeff VanderMeers Southern Reach trilogi, er et solidt bud på. Genren byder også på danske Hanne Richardt Beck og svenske Maja Lunde, der begge beskriver hvordan klimaforandringerne skaber enorme masser af flygtninge, og stiller spørgsmålet om hvordan vi som mennesker håndterer den nye verdensorden i henholdsvis 7 sydøst og blå. Læs endnu mere Cli fi i Theis Ørntofts Solar, David Mitchells Knogleurene og Margaret Atwoods Syndflodens år og lær, hvordan du overlever i et post-apokalyptisk samfund - og husk at sortere dit affald!

Oprindeligt skrevet af Københavns Biblioteker.

Foto: Colourbox