Lykkeposer

Får du ikke lånt bøger til dig og dine børn så ofte som du har lyst til?

Så er Børnebibliotekets Lykkeposer lige noget for jer.

Lykkeposerne er et abonnementskoncept som på mange måder minder om en måltidskasse bare med bøger. Ud fra jeres families ønsker samler jeres helt egen børnebibliotekar en Lykkepose fyldt med bøger til jer. Det eneste I skal gøre er, at udfylde et skema med jeres ønske, læne jer tilbage og vente på, at posen er klar til afhentning på  biblioteket – den er sågar allerede udlånt til jer.

Lykkeposerne er til alle børnefamilier og vil derfor være fyldt med både børnebøger, spil, film, blade og gode sager til jer forældre.

Med en Lykkepose er arbejdet således gjort for jer, og I kan bruge tiden på biblioteket til at lege, drikke en kop kaffe og ikke mindst læse en god historie i vores dejlige bibliotek.

Tilbuddet gælder selvfølgelig både på Hillerød Bibliotek og Skævinge Bibliotek.

    Kort og godt om Lykkeposerne

    • Lykkeposen er gratis
    • I kan bestille en ny Lykkepose, når I ønsker det.
    • Lånetiden for Lykkeposen er 1 måned, men materialerne kan forlænges, hvis andre ikke venter på dem.
    • I sørger selv for afhentning og aflevering af Lykkeposen  - så sørger vi for resten.

    Sådan gør du:

    • Når du er oprettet som låner på Hillerød Bibliotekerne, kan du udfylde formularen på denne side og dermed tilmelde dig vores Lykkeposeordning.
    • Er du ikke oprettet som låner i vores system kan du nemt og hurtigt oprette dig med MitID lige her (for borgere over 15 år).
    • Du kan også hente et Lykkeposeskema på Børnebiblioteket og udfylde det i hånden.
    • Herefter vil I modtage en mail fra den bibliotekar, I får tildelt.
    • Når I har fået jeres første Lykkepose, kan I tage kontakt til jeres bibliotekar, når I ønsker den næste pose med bøger.
    • I kan skrive til jeres bibliotekar, hvad der har virket samt skrive med eventuelle nye ønsker.

    Børnebibliotekar Henriette Mejdahl Jeppesen

    Skulle I have nogle spørgsmål til vores Lykkeposer, kan I kontakte Henriette Mejdahl Jeppesen:

    Mail: hmje@hillerod.dk / tlf. 7232 5852

    Lykkeposer - Tilmelding

    NB! Denne formular kan kun benyttes, hvis du allerede er oprettet som låner.

    Ikke oprettet endnu? Bliv låner hjemmefra med MitID (over 15 år) - klik her.

    Her bliver du kontaktet af jeres børnebibliotekar
    Angiv mindst ét barn - navn, køn og alder
    Angiv mindst én forælder - navn, køn og alder
    Har I bestemte interesser, I vil læse om, så skriv det i dette felt.
    Skriv her, hvis du og dine børn ønsker bøger om specifikke emner, som ikke er angivet på listen.
    Skriv her, hvis du ønsker bøger om specifikke emner, eller hvis du ønsker magasiner, f.eks. Alt for damerne eller Euroman

    BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.