Stine Askov

Forfatter med noget på hjerte.

At Stine Askov har noget på hjerte er der siden hendes debut i 2012 kommet 5 skønne, finurlige romaner ud af.

Som forfatter tager Askov livtag med tunge temaer som fx psykisk sygdom, katastrofer eller omsorgssvigt, men hendes hovedpersoners søgen efter mening, identitet eller kærlighed er med til på humoristisk vis at punktere det triste og svære. Denne vekselvirkning mellem alvor og humor mestrer Askov virkelig godt. 

Hun rammer desuden spot-on i sine realistiske og detaljerige miljø - og stemningsbeskrivelser, især når hun skriver om helt små, fortættede øjeblikke i hverdagen: her bliver man som læser revet helt ud af virkeligheden, ja, det er lige før den falmer.

Askov har tematisk en forkærlighed for, hvordan et barns skæbne påvirkes af dets ophav og de værdier forældrene lever deres liv efter. At ”kunne håndtere sig selv i vanskelige situationer” er en værdi hun i et interview i Politiken nævner selv at være vokset op med: den smitter af på hendes hovedpersoner, hvilket gør dem beundringsværdige for os læsere. For det er jo et livsvilkår for os alle, at livet nogen gange godt kan være svært.

Skrevet af Julie Rosendahl Jensen.

Ordet er Løs 2022

Oplev Stine Askov til årets litteraturfestival.

Læs mere og se det fulde program på hilbib.dk/ordeterlos