Book en bibliotekar

Bibliotekerne er stadig lukkede, men vores dygtige bibliotekarer står stadig klar til at hjælpe. Book en bibliotekar online på hjemmesiden. Læs mere om nedenfor, hvad vi kan tilbyde

Som følge af den udvidede corona-nedlukning er Hillerød Bibliotekerne desværre lukket, men som altid har vi en masse digitale tilbud, du kan benytte dig af. Og i denne periode sætter vi ekstra fokus på online formidling og digitale tjenester. Det gør vi blandt andet ved, at åbne op for tjenesten ”Book en bibliotekar”, så alle nu kan bestille tid via vores hjemmeside til en online session, hvor vores bibliotekarer kan hjælpe med en lang række spørgsmål.

Det kan være:

  • Hvis du er studerende og skal have hjælp til at finde egnet materiale til din opgave
  • Hvis du har brug for hjælp til at bruge vores databaser
  • Hvis du er løbet tør for læsestof og har brug for inspiration til at finde den næste gode ebog eller netlydbog.
  • Hvis du er faret vild i onlinejunglen af streamingtjenester og har brug for anbefalinger til alle de fede film, du kan streame helt gratis via Filmstriben
  • Hvis børnene mangler hjælp til forslag fritidslæsning eller højtlæsning.

Det fungerer på den måde, at man booker en bibliotekar online via bibliotekets hjemmeside. Derefter bliver man ringet op og har så 30 minutter til rådighed. Tjenesten er tilgængelig fra mandag til torsdag klokken 10-18 og fredag klokken 10-14. Book din bibliotekar minimum en time før aftalens start.

Book her: