Find de bedste artikler og bøger

Informationssøgning er en afgørende del af at skrive opgave. Få de gyldne tips her.

Når du skal skrive opgave på din uddannelse, spiller informationssøgningen en afgørende rolle. Derfor har vi samlet en række gode tips og informationer. De skal være med til at gøre det nemmere og gøre dig klogere på at søge efter information.

At søge information ser måske nemt ud. Du åbner bare Google i din browser og starter med at søge. Men måske får du ikke nok ud af dine søgninger eller også finder du ikke det, du leder efter. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan man søger information på den mest effektive måde, så du får mest muligt ud af dine søgninger.  

Søgeord

Når du søger, bruger du det, man kalder søgeord. Det kan være et begreb, en teori, et fagudtryk eller lignende, som er relevant for det emne, du søger information om. Derfor er det vigtigt, når du skal søge, at du har en forståelse for, hvordan du sammensætter dine søgeord eller sætninger. Det har nemlig stor indflydelse på, hvor meget du kan finde, og hvor relevant det kan være. Når du skal starte med at søge information til din opgave, kan det godt betale sig, at du laver en brainstorm med et mindmap. På den måde kan du finde nogle søgeord og sætninger, som du kan bruge i dine søgninger. I de efterfølgende afsnit forklarer vi, hvad et mindmap er.

Mindmap

Det kan være svært at vide, hvor du skal starte, når du skal i gang med at søge information til din opgave eller projekt. Vi vil derfor anbefale, at du udarbejder et mindmap, så du kan danne dig et overblik over, hvad du ved om det emne, du skal researche. Men hvad er et mindmap, spørger du?

Et mindmap er en metode, du kan bruge til at lave brainstorm, tage noter og skabe overblik. Det er generelt et godt værktøj at kende til og bruge i forbindelse med din opgaveskrivning og uddannelse. I en informationssøgnings-kontekst kan mindmap være nyttig, når du skal opbygge dine søgeord og sætninger. Hvis du fx skal skrive en opgave om kvinders rolle i 2. verdenskrig, vil dit mindmap kunne se sådan ud:

Eksempel på mindmap om 2. verdenskrig lavet med mindmup.com
https://app.mindmup.com/map/new/1601889554250

 

Det er vigtigt, at du i takt med at du finder flere informationer, udvider dit mindmap med de nye søgeord. Det kan betale sig at holde styr på dit mindmap igennem hele din researchfase og videre ind i opgaveskrivningen, så du har et overblik over dit emne fra start til slut i opgaven.  

Søgeteknikker 

Før du går i gang med at søge, kan det være en god idé at kende til forskellige søgeteknikker. De kan være til stor hjælp i dine søgninger.

Frasesøgning

En af de bedste og mest udbredte søgeteknikker er Frasesøgning. I en frasesøgning sætter du anførselstegn rundt om dine ”søgeord”. Hvis du fx søger ”kvinder i 2. verdenskrig”, tvinger anførselstegn søgeordene til at optræde i den rækkefølge, som de står skrevet i. Denne søgeteknik er god at bruge for sig selv, men den er særligt god i kombination med andre søgeteknikker som fx boolske operatorer.

Boolske operatorer

Boolske operatorer er en søgeteknik, der bliver brugt i langt de flest databaser. Med boolske operatorer benytter man sig af tre ord til at søge med. Det er AND, OR og NOT eller på dansk OG, ELLER og IKKE.

Når du bruger AND/OG i din søgning mellem søgeordene, vil du gerne have, at alle søgeordene skal optræde i søgeresultaterne. Det er en smart måde at specificere din søgning på og få mere konkret information på i forbindelse med dit behov. 

Hvis du bruger OR/ELLER i din søgning mellem søgeordene, vil du gerne have, at et af søgeordene er med i søgeresultaterne. OR er altså en modsætning til AND. Derfor er OR bedst at bruge i starten af din researchfase, hvor du har brug for så meget viden som muligt inden for dit emne. 

Når du bruger NOT/IKKE i din søgning mellem søgeordene, vil du gerne udelukke et søgeord fra din søgning. Det kan være smart, når du har fået mere viden og ved, at der er søgeord, du gerne vil udelukke fra dine søgeresultater. Denne teknik anvendes især sammen med søgemetoden bloksøgning, som du kan læse om i afsnittet bloksøgning under søgemetoder.

Søgemetoder

De metoder, vi præsenterer dig for her i de følgende afsnit, er ikke metoder du skal tænke over. Du skal snarere gøre dem til en del af den måde, du søger på. Det vil nemlig gøre det nemmere for dig selv, når du skal søge information til din opgave, at du ved, at du skal starte med en hurtigsøgning, og når du skal præcisere dine søgninger, benytter du dig af bloksøgning eller citationssøgning.

Hutigsøgning

Søgemetoden hurtigsøgning, også kaldet Quick’n’dirty”, er som sagt god til din første søgning efter information. Den gør, at du kan danne dig et overblik over, hvilke betegnelser, teorier, fagudtryk osv. der findes inden for dit emne.

Bloksøgning

I en bloksøgning bruger du den information, du fandt i hurtigsøgningen. En bloksøgning går altså ud på, at du bygger din søgning op via en række forskellige byggeklodser (søgeord). Herfra bruger du så boolske operatorer til at udbrede eller indsnævre din søgning, alt efter hvilke operatorer du sætter imellem dine byggeklodser. Bloksøgningen er en af de mest almindelige søgemetoder og anses for at være den mest anvendte søgemetode.

Citationssøgning

I en citationssøgning kigger du på en artikel eller en tekst og ser på, hvem der citeres.  Når du har fundet ud af, hvem der citeres, har du mulighed for at blive klogere på, hvilken forsker, teoretiker, ekspert eller lignende, som findes inden for det emne, du arbejder med. Denne metode er bedst at anvende i den sidste del af din informationssøgning, når du har brug for at afdække, hvem der skriver om dit emne.

Søgestrategi

Det kan være en god idé at have en strategi for, hvordan du vil søge information. En strategi kan hjælpe dig med at målrette dine søgninger, så du ikke spilder tid, som kunne være brugt på andre dele af din opgave.

1. Lav en hurtigsøgning

Lav en hurtigsøgning for at afdække dit emne. Find fagudtryk, begreber, metoder osv.

Eksempel: Din søgning kunne fx se således ud: ”kvinder i 2. verdenskrig”. Ud fra denne søgning kommer de typiske hjemmesider frem, som er gode at gå til, når du skal starte med at lære mere om emnet. Det er fx Wikipedia, Faktalink, Lex.dk og Historienet.dk

Godt tip: Når du søger, findes der ikke altid så meget på dansk. Det kan være en god idé at oversætte dine søgeord til engelsk som fx ”Women in World War 2”.

2. Udarbejd et mindmap

Lav en brainstorm ud fra din hurtigsøgning i form af et mindmap. Find frem til de vigtigste begreber og fagudtryk, som er relevante for din opgave.

Eksempel: Efter du har gennemgået dine kilder, er du nu kommet med flere søgeord til din søgning, da du nu ved mere om kvinder i 2. verdenskrig. Derfor har du nu ord som fx Combat Roles, Army, SOE, OSS, Comfort Women, Anti-aircraft Units, Working Force osv., som kan komme på dit mindmap.

Godt tip: Afgræns dit mindmap og fokuser på de vigtigste søgeord ud fra din problemformulering. Hvis du ikke har udarbejdet en problemformulering, kan et mindmap være til stor hjælp. Du kan udarbejde din problemformulering på baggrund af de indsamlede informationer.

3. Valg af søgedatabaser

Det kan være svært at finde frem til og vælge, hvor du vil søge efter information. Derfor er det en god idé at tjekke, hvilke databaser din uddannelse, dit uddannelsesbibliotek eller dit folkebibliotek kan give dig adgang til.

Der findes mange flere steder, end du forventer, så det kan være smart at starte bredt og så indsnævre, når du kommer længere i researchprocessen. Du kan finde gode forslag til steder, hvor du kan søge information i bunden af denne side eller i menufeltet under Digitalt.

Godt tip: Tænk i synonymer, når du foretager dine søgninger. Hvis der ikke kommer noget frem, du kan bruge i en søgning, kan du prøve at udskifte et af søgeordene med et synonym for at se, om du får flere resultater frem med dette ord.

4. Søg i kæder efter informationer

Du har nu fundet et par gode hjemmesider og artikler om dit emne, men du stadig mangler at udbrede dit emne. Derfor kan det være en god idé at kigge på nogle af de steder, hvor du allerede har fundet brugbar information. Det kan fx være på Faktalink eller Lex.dk. Du bør tjekke, om der i disse artikler refereres til andre artikler på den samme eller på en anden hjemmeside. Denne måde at søge rundt på en hjemmeside eller i links kaldes kædesøgning. Det er en god søgestrategi, når du skal afdække, hvad der findes af information om dit emne.

5. Specificer din søgning

Når du har afdækket dit emne, vil det næste skridt i din søgning være at specificere din søgning for at finde information, som relaterer sig til din problemformulering.

Godt tip: Når du begynder at have styr på dit emne, skal du i gang med at afgrænser dine søgninger, så du søger mere specifikt ud fra din problemformulering. Dette kan gøres ved hjælp af  søgemetoderne bloksøgning og citationssøgning.

6. Har jeg indsamlet nok informationer?

Det er godt at spørge dig selv, hvornår du har fundet så mange informationer, at du ikke behøver at søge mere. Derfor anbefales det, at du stiller dig selv følgende spørgsmål til de informationer, du har fundet:

  • Har du søgt i databaser, på nettet og på biblioteket?
  • Har du undersøgt, om det er muligt at finde noget mere opdateret information om dit emne i fx aviser, tidsskrifter eller på nettet?
  • Har du de nyeste udgaver af de bøger, du bruger?
  • Har du undersøgt, om forfatteren har skrevet andre bøger om samme emne?
  • Har du talt med din vejleder angående de kilder, du har fundet?

*Spørgsmålene kommer fra et hæfte udarbejdet af IVA (i dag kendt som KOMM), som er godt at orientere sig i, da det i korte træk gennemgår alt om bl.a. søgning og kildekritik. Hæftet hedder ”Søg og du skal finde”, og du finder det lige her.

Søgning i Google

Hvis du skal søge i Google, er der nogle undtagelser i forhold til de nævnte søgeteknikker. Du finder Googles søgeteknikker her! Du kan også benyttes Googles avancerede søgning - find den her! 

Gode steder at søge informationer

Der findes en lang række gode hjemmesider, du kan bruge, når du skal i gang med din informationssøgning. De fleste starter med Google og arbejder derfra ud på de andre søgemaskiner, databaser, hjemmesider osv.

Biblioteket tilbyder også en række forskellige digitale tilbud, som du kan få adgang til hjemmefra, når du er borger i Hillerød Kommune, eller når du besøger biblioteket i Hillerød eller Skævinge. Vores digitale tjenester finder du lige her.

Derudover anbefaler vi, at du kigger nærmere på følgende hjemmesider og databaser, når du går i gang med din informationssøgning:

Bibliotek.dk

Søg i samtlige biblioteker i Danmark på én gang og bestil hjem til dit lokale bibliotek - uundværligt i din informationssøgning. De har en fin introduktion til nye brugere lige her.

Faktalink.dk

Faktalink er et godt sted at starte din søgning for at lære mere om dit emne. Artiklerne på Faktalink er med til at give et generelt overblik over emnet ud fra forskellige perspektiver. Derudover kan du finde kildehenvisninger med links, der kan bruges til at finde flere informationer om dit emne. Du kan få adgang til Faktalink, hvis du er borger i Hillerød Kommune, eller hvis du opholder dig på biblioteket. Det kan også være, at dit uddannelsessted har købt adgang til Faktalink. Undersøg gerne om det er tilfældet.

Lex.dk

Lex.dk er en ny hjemmeside, hvor man har valgt at samle Den Store Danske, Trap Danmark samt en række andre specialværker. Det nye digitale leksikon er guld værd, når du skal skrive opgave, fordi du nemt kan danne dig et overblik over dit emne, samtidig med at det er nemt at referere til artiklerne.

Infomedia

Leder du efter en avisartikel? Du kan finde den i Infomedia. Infomedia er en avisdatabase, som indeholder knap 44 mio. artikler fra diverse danske aviser, fagtidsskrifter og nyhedsbureauer. Infomedia kan du ikke bruge hjemmefra, men du har adgang, når du er på biblioteket i Hillerød eller Skævinge. 

Biblioteksvagten

Klokken er 18:43, og du er på Hillerød eller Skævinge Bibliotek, fordi du skal have hjælp med at finde litteratur til din SRP eller SOP. Men bibliotekaren er gået hjem for i dag. Du står nu her og kan ikke finde frem til den rigtige litteratur. Hvad gør du? Skriv til Biblioteksvagten! 

Her kan du skrive ind og få hjælp fra en bibliotekar med din litteratursøgning til din SRP eller SOP. Du får selvfølgelig ikke en fuldkommen litteraturliste, men de giver dig nogle kilder, som de mener, der vil kunne besvare det spørgsmål, du har sendt til dem. Du kan få besvaret dit spørgsmål inden for 24 timer.