Børnehavebiblioteker

Et tilbud til institutionens forældre

Et tilbud om et depot af 2-3 bøger pr. barn i institutionen. Bøgerne er et udvalg af populære, specielle og nye billed- og højtlæsningsbøger, enkelte cd’er med musik og historier og ”forældrebøger”. Børnehavebiblioteket giver forældrene lyst til at låne bøgerne med hjem og læse højt for deres børn. Målet er selvfølgelig også, at de skal få lyst til mere, og dermed besøge børnebiblioteket med dets store udvalg af både bøger, lydbøger, spil, film, musik, sprogstimulerende materialer og meget mere. Depotet er blot en smagsprøve på, hvad børnebiblioteket har at byde på.

Forældre og børn kan låne bøgerne i 14 dage. De sørger selv for udlån og aflevering. Skulle enkelte bøger blive væk eller gå i stykker, vil det ikke få økonomiske konsekvenser, hverken for forældrene eller institutionen. Bøgerne skal stå adskilt fra institutionens bøger, så man kan se, hvilke bøger der kan lånes med hjem.

Børnebiblioteket leverer bøgerne/depotet og bidrager med bibliotekarisk assistance. Institutionen bidrager med en reol til depotet. Der skal vælges en kontaktperson blandt pædagogerne, som vi kan kontakte, hvis der skulle opstå spørgsmål eller lignende. Ønsker jeres institution at få børnehavebibliotek, så kontakt børnebiblioteket.

Kontakt børnebiblioteket på tlf. 7232 5891 for mere information.