Betale gebyrer

Når tiden er løbet fra dig

Udlåns- og afleveringsdatoer
Efter Hillerød Bibliotekerne overgik til nyt bibliotekssystem, blev der ændret praksis med gebyrer for overskreden afleveringsfrist. 

I det nye bibliotekssystem giver fornyelse af lån en ny afleveringsdato, og ikke en ny udlånsdato. I det tidligere system gav fornyelse både en ny udlånsdato og en ny afleveringsdato.
Ændringen har konsekvenser, da gebyr beregnes ud fra materialets udlånsdato.

Det betyder, at hvis du afleverer materialer for sent og de er lånt på forskellige datoer, tilskrives flere gebyrer end tidligere, selv om du har fornyet materialerne til samme afleveringsdato.

På din udlånskvittering og i din lånerstatus på www.hilbib.dk står datoen for, hvornår du skal aflevere dine lånte materialer. Det er den sidste dag, du kan aflevere materialet - uden gebyr. 

Flere gebyrer
Gebyr tilskrives fra dagen efter den dato, der fremgår af din kvittering og af din lånerstatus.
Vær opmærksom på, at dine lån kan udløse flere gebyrer, hvis:

  • Materialerne har forskellige afleveringsdatoer
  • Materialerne ikke er lånt samtidig, selv om de f.eks. efter en fornyelse af lånetiden, har fået samme afleveringsdato
  • Materialerne ikke afleveres samlet, selv om de er lånt på samme dato

Eksempel på ny gebyrberegning:
Du låner en bog mandag i en uge og en bog tirsdag i samme uge. Efter tre uger fornyer du begge materialer, som begge får samme afleveringsfrist. Du glemmer at aflevere bøgerne til tiden, og du får med det nye system to gebyrer mod tidligere ét.

Gebyrernes størrelse beregnes stadig ud fra materialernes afleveringsdato.

Læs mere om takster på nedenfor.

Den ny praksis er i henhold til rammer sat af Slots- og Kulturstyrelsen. Det nye bibliotekssystem kan ikke opsættes på anden måde.  

Forny lånetiden
Du kan forny dine lån 30 dage før afleveringsfristen. Det gælder både for almindelige lån og for fjernlån (lån fra andre biblioteker end Hillerød Bibliotekerne).

Gebyrtakster
ved for sent afleveret
Voksen Børn
1-7 dage 10 kr. 0 kr.
8-14 dage 20 kr. 5 kr.
15-31 dage 30 kr. 10 kr.
Mere end 32 dage 100 kr. 50 kr.

Sådan betaler du et gebyr
Du kan betale et gebyr ved henvendelse til personalet, næste gang du besøger biblioteket. Du kan også betale elektronisk ved at logge ind her på hjemmesiden med dit personnummer/lånernummer samt din pinkode. Når du er logget ind, klikker du på Lånerstatus i øverste højre hjørne, og derefter på menupunktet "Lån, reserveringer og gebyrer". Herfra er det muligt at betale med dit betalingskort. 

Har du brug for nærmere hjælp, er du velkommen til at kontakte os, eller se vejledningen: