Personalets sommerlæsning

Jakob sommerlæsning: Frifundne klassikere og film til regnvejrsdage

I denne sommerferie vil jeg læse de bøger, jeg endnu har til gode. Måske kan de også inspirere dig?

Af Jakob Poulsen

Naja Maria Aidt

…besøger Hillerød Bibliotek i september. Hun er bogaktuel med ”Øvelser i mørke”. Aidt hører blandt de bedst skrivende forfattere i Danmark, så både læseoplevelsen og hendes besøg på biblioteket kan kun blive et stort øjeblik. Læs mere om arrangementet her.

Reykjavik

… er titlen på islændingen Ragnar Jonassons nyeste krimi. Hans karakterer og plots er uigennemskuelige, konstant overraskende, og bøgernes psykologiske aspekter henvender sig også til læsere, som f.eks. undertegnede, der normalt ikke læser krimier. 

En frifundet klassiker

Alene titlen, ”Lady Chatterlys elsker” af D.H. Lawrence, emmer af erotik. Bogen blev i 1960 ”frifundet” i retten for ikke at være pornografisk pga. sine litterære kvaliteter. Så når den skal læses, behøver jeg ikke skamfuldt skjule bogen bag ”Dansk historisk statistik 1814-1980” (som måske heller ikke er tosset læsning…)

Musik til en festlig feriedag

”Alcyone” af Marain Marais sat i scene af Jordi Savall er barokopera for fuld skrue. Du kan høre – og ca. 170.000 andre cd’er – på bibliotekets digitale musiktjeneste Naxos. Læs mere om Naxos Music Library, og se hvordan du får adgang.