For børn og familier

Klar, parat, skolestart!

… Lige om lidt i hvert fald!

Af Ida Hvidberg Løkke

Tags

Alle ord tæller

Inden længe starter rigtig mange spændte børn i 0. klasse, og på børnebiblioteket vil vi gerne være med til at understøtte den allerbedste overgang fra forårs-HFO til skolestart. Der er mange nye indtryk for både børn og forældre, når skoletasken skal pakkes, madpakkerutinerne skal etableres, og man skal finde sig til rette i de nye lokaler rundt omkring. Vi har masser af gode bøger, som kan hjælpe med at sætte ord på alt det nye, og vi hjælper som altid gerne med at finde de materialer, I gerne vil have med hjem. 

Fra begyndelsen af uge 31 kan I besøge vores lille skolestartsudstilling og hente forskelige printede aktiviteter, som alle sammen kan gøre det hyggeligt og sjovt at tale om den nye begyndelse derhjemme.  

Lørdag d. 3. august kl. 10.00-12.30 inviterer vi til en hyggelig formiddag i BØRNEVÆRKSTEDET, hvor kommende skolestartsbørn med familie kan komme og farvelægge et skoleskema, folde en flip-flapper med forslag til den gode samtale om skoledagen, lave en lille rebus og andre små kreating. Og I  kan naturligvis låne bøger om alt det, der snart skal til at begynde. 

På DR Ramasjang kan I fra onsdag d. 7. august se serien Klar, parat, skolestart. Og indtil da kan I også få gode idéer til ting man kan lave sammen i de sidste sommerferiedage inden den nye hverdag her: 

Klar, parat, skolestart er en del af DR’s projekt Alle ord tæller som har til formål at styrke læselysten og læsekulturen hos alle børn i alderen 1-14 år.