isling_og_skattekortet.jpg
isling_og_skattekortet.jpg

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris
0 Kr
Tickets
Billetsalg lukket
Udstilling

På skattejagt efter litteraturen: Omvisning i Vandrehallens udstilling

27.03.19
Få et spændende indblik i Michael Islings farverige og fantasifulde univers, når bibliotekets udstillingsleder viser rundt. Hør bl.a. om det litterære skattekort, som du selv kan bidrage til.
 
På udstillingen Treasure Titles har billedkunstner Michael Isling gjort hverdagen på biblioeteket til et eventyrligt sted, hvor dét at finde bøger er ligesom en skattejagt. Siden udstillingen åbnede i februar har han bedt bibliotekets gæster besvare et spørgeskema om deres læsevaner og yndlingsbøger. Det er der kommet mere end 100 bogtitler ud af, som kunstneren nu er på jagt efter i biblioteket. Formålet er at finde frem til bøgernes fysiske placering, så han kan tegne og male et skattekort over Hillerødborgernes yndlingslitteratur.
 
På omvisningen fortæller bibliotekets udstillingsleder Karen Elsebeth Jensen om tankerne bag det omfattende projekt. Bl.a. får man et portræt af Michael Isling, der har hentet idéen til skattekortet fra sin egen glæde for litteratur. Arrangementet byder også på en introduktion til kunstnerens farvestrålende malerier, som også kan opleves på udstillingen. De er ligeledes inspireret af motiver fra litteraturens verden, særligt fra sci-fi- og fantasygenren. Her kan man bl.a. høre om, hvordan Michael Isling bruger motiver fra fiktionens verden til at sætte fokus på klima- og miljøspørgsmål i sin kunst.
 
Der bliver også mulighed for selv at bidrage til skattekortet. Vi byder på en kop kaffe og lidt sødt.