Om dette arrangement

Tid
13:00 - 19:00
Pris
125-150
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Ordet er Løs 2019

05.10.19
Vær med når vi atter slår dørene op for Hillerøds store årlige litteraturbegivenhed. Her kan du møde en række af tidens mest interessante navne og opleve nogle af de nyeste tendenser i dansk litteratur.

Festivalen finder sted i hyggelige og stemningsfulde rammer på biblioteket og Klaverfabrikken og byder på en farverig vifte af forfattermøder, samtaler, musik, udstilling en bogmesse og lækker øko-mad leveret af  lokale producenter.

I år kan du møde forfattere og kunstnere, der brænder igennem på hver deres unikke måde. Nogle bringer egne liv og tilværelser i spil og andre suger næring fra tidens store samfundsmæssige spørgsmål. Atter andre tændes slet og ret af gnisten for at skrive og udgive den litteratur, de brænder for. Det gælder bl.a. for den bølge af nye, små, danske forlag, som myldrer frem i disse år. Til Ordet er Løs kan du møde 9 af dem, opleve en række af deres forfattere og blive inspireret til nye spændende læseoplevelser. 

Dem kan du opleve til Ordet er Løs 2019:
Helle Helle, Kaspar Colling Nielsen, Karen Fastrup, Jonas Eika, Tobias Trier, Rikke Oberlin Flarup, Lars-Emil Foder, Jonas Okholm og følgende forlag:

Arkiv for detaljer, Asger Schnacks Forlag, Baggaardsbaroner, Ekbátana, Korridor, Pote Produktion, September Press, Forlaget Uro og Vild Maskine.

Som altid prioriterer vi også pauserne højt. Derfor er der rig mulighed for at tage et ”frikvarter” fra scene-optrædenerne. Du kan fx se en udstilling i Vandrehallen med smuk bogkunst eller tage  en picnic-pause med lækker mad fra Jordnær og Salto – to af Hillerøds, skønne økologiske fødevarefællesskaber.

Det fulde program er klar omkring 1. august og kan hentes på biblioteket!

BILLETTER
Billetterne koster 150 kroner. Hvis du er medlem af Biblioteksklubben eller studerende koster billetterne 125 kroner.