Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Litteratur, foredrag og debat

Torsdagscafé: Danskernes Historie Online

25.04.24
Få en god oplevelse i vores hyggelige Torsdagscafé, der denne gang omhandler hjemmesiden "Danskernes Historie Online", som tidligere hed Slægtsforskernes Bibliotek - er Danmarks største digitaliseringsprojekt inden for litteratur om lokal- og personalhistorie

Danmarks største digitaliseringsprojekt med historisk litteratur er skabt af frivillige kræfter, som ikke kun bruges af private slægtsforskere, men også landets historikere.

Poul Duedahl, historiker, kendt fra tv og prisbelønnet forfatter siger, ”Danskernes Historie Online er efterhånden det bedste og letteste sted at skaffe sig hurtigt adgang til historisk litteratur. Mængden af online-titler om danskernes historie er ganske enkelt enestående og vokser dag for dag”.

Bjørn Westerbeek Dahl, historiker og formand for Selskabet for Københavns Historie siger, ”Danskernes Historie Online har udviklet sig til STEDET for søgning efter historisk litteratur”.

Til denne torsdagscafé kan man høre lederen af Danskernes Historie Online, Per Hundevad Andersen, fortælle om bibliotekets arbejde og viser, hvordan man søger i de store samlinger. Der er mere end 40.000 titler online, som er frit tilgængelige, og gode søgemuligheder såsom fritekstsøgning i de mange millioner af sider, der er online. Derudover har biblioteket flere spændende digitaliseringsprojekter inden for bl.a. søfartshistorie og skolehistorie.

Det er ganske gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

Torsdagscaféen er den sidste torsdag i måneden kl. 16-17, dog ikke i perioden maj-august samt december.

Følg med under "Det sker", hvor vi løbende annoncerer aktuelle arrangementer i Torsdagscaféen.