Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Stemningen
Målgruppe
For voksne
Fællesskaber

Film i Stemningen - dansk drama

03.10.23
Kom og se gode og tankevækkende film i Hillerøds hyggeligste filmfællesskab. Her er der fokus på kvalitetsfilm, men især også snakken om filmoplevelserne.

- Ligesom med litteraturen ser man ting fra forskellige vinkler og oplever ting på forskellige måder. Det er ofte meget berigende, at diskutere oplevelsen med andre, siger bibliotekar Per Gether Lauritzen, som sammen med kollegaen Jacob Refstrup Hansen står i spidsen for filmfællesskabet.

Denne gang kan du se et dansk drama fra 2022. 29-årige Alma lever et stille liv i et moderne katolsk kloster og skal til at aflægge sine evige løfter som nonne, da hendes storebror Erik uventet opsøger hende i klosteret efter mange års adskillelse. Erik vil have sin del af arven fra deres afdøde far, men hans tilstedeværelse åbenbarer en mørk hemmelighed, som Alma har gjort alt for at skjule. I takt med at ceremonien nærmer sig, bliver Alma hjemsøgt af minder og tvivl, og hun har pludselig svært ved at mærke den Gud, som hun har satset på skulle frelse hende.

Bibliotekets filmentusiaster Per og Jacob giver en kort introduktion til filmen. Efter rulleteksterne vil der være mulighed for at snakke om oplevelsen med andre filminteresserede.

Det er gratis, men der er et begrænset antal pladser.

Ingen tilmelding.