Biografsal og popcornsbøtter

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Stemningen
Målgruppe
For børn
For børn

Torsdagsfilmklubben - mød en frygtløs rødhåret pige

06.05.21
Film for de 7-11 årige: Kom med ind i en fantastisk verden! Er du lige så vild med at se film som vi er? Så kom og vær med i Torsdagsfilmklubben, hvor vi i vores helt egen hjemmebiograf Stemningen blænder op for en række af de bedste børne- og ungdomsfilm!

Til denne Torsdagsfilmklub rejser vi til Skotland og møder en vild og frygtløs pige, der ved et uheld forvandler sin mor til en bjørn. De to må nu sammen på en rejse, for at forvandle mor tilbage til sin menneskeform. En medrivende, rørende og smukt animeret Pixar-film, som du ikke må gå glip af! 

Og så er der selvfølgelig ingen film uden chips, sodavand, masser af hygge - og (i disse tider) naturligvis håndsprit og god afstand!   

Af rettighedsmæssige årsager kan vi desværre ikke annoncere filmtitlerne her, men tag et smut på biblioteket og tjek vores eventyrlige program ud på plakaten.

Gratis med adgangsbillet.

Corona og arrangementer

På Hillerød Bibliotekerne overholder vi alle retningslinjer fra myndighederne vedrørende COVID-19. Det betyder, at du trygt kan deltage i vores arrangementer velvidende, at der er taget højde for alle forholdsregler i forhold til anvisningerne om god afstand, siddepladser med god afstand, mundbind, afspritning mv.