
Om dette arrangement
Silent Reading Party
Hvad ville der ske, hvis du i næsten 2 timer fik helt uforstyrret fred til at læse en god bog? Kan det overhovedet lade sig gøre? Og ville du komme dybere ind i den fantastiske fortælling?
Vil du gerne afprøve det? Så kom til den ultimative stille-læse-hygge-fest i foråret. Her står der ren stilhed og fordybelse på programmet, når vi afholder Silent Reading Party!
Ingen snak – bare fordybelse. Vi sørger for stilhed, behagelige puder, chips, sodavand og hyggestemning. Du medbringer en af dine egne gode bøger – eller låner en af vores, og slår dig ned i Stemningen sammen med andre læsere. Så læser vi sammen i stilhed
10+ år. Gratis. Angiv barnets navn når du henter den gratis adgangsbillet. (til brug for deltagerliste).
Corona og arrangementer
På Hillerød Bibliotekerne overholder vi alle retningslinjer fra myndighederne vedrørende COVID-19. Det betyder, at du trygt kan deltage i vores arrangementer velvidende, at der er taget højde for alle forholdsregler i forhold til anvisningerne om god afstand, siddepladser med god afstand, mundbind, afspritning mv.